Samsung Galaxy S4 Zoom test og pris: Ikke godt nok

Samsung Galaxy S4 Zoom test og pris: Galaxy S4 Zoom lægger op til at slå alle konkurrenter blandt mobilkameraer. Spørgsmålet er dog også, hvordan den er som telefon.

Samsung Galaxy S4 Zoom test og pris: Ikke godt nok

Skuffende kamera

Forventer du en S4 med et rigtig godt kamera bygget ovenpå, bliver du skuffet. S4 Zoom har ganske vist noget til fælles med den almindelige S4. Du kan for eksempel stirre på den for at forhindre skærmen i at gå på pause, du har gruppeafspilning til at få en anden Samsung-telefon til at forstærke lyden eller dele billede, men særligt meget mere end det, er det ikke. Galaxy S4 Zoom er noget helt andet.

Objektivet på kameraet har en ring, du drejer for at zoome, og bruger du den, når kameraet ikke er tændt, aktiverer du kameraet og kan hurtigt tage et billede. Personligt havde jeg foretrukket en zoomkontrol på oversiden af kameraet, eftersom zoomringen er lidt besværlig at bruge, når man holder om kameraet med den anden hånd, men det vænner man sig dog til.

 

Klodset til hverdagen

Spørgsmål, der dukker op, når man bedømmer S4 Zoom, er dels, hvad man skal sammenligne med, men også hvordan den fungerer til andet end at fotografere med.

Som telefon har den jo et mildest talt anderledes format. Hvis du sidder og skal skrive en mail eller SMS eller surfer lidt med telefonen, er det svært at se bort fra det upraktiske format.

Objektivet pa bagsiden gør den langt fra behagelig at holde i hånden, når du bruger den som telefon, og der mener jeg ikke kun at holde mod øret; det kan man jo undgå med et headset.

Jeg mener mere de andre ting, vi bruger vores mobiler til i dag.

Samsung Galaxy S4 Zoom er en meget klodset musikafspiller, den præsterer langt fra godt, når man ser på ydeevne, nej den er rent faktisk træg at bruge, og skærmen er ikke af samme høje klasse som topmodellerne i dag.

Med Galaxy S4 Zoom må du nøjes med en skærm med lavere opløsning, hvilket er tydeligt, hvis du læser tekster, ser på billeder eller film, da tommestørrelsen på skærmen selvfølgelig også bidrager til indtrykket.

Ikke engang til de mange kamera-apps, der er med, er Galaxy S4 Zooms kamera, som den særling den er, altid særlig god. For eksempel er filmfunktionerne i Instagram og Vine alt for enkle med deres fremgangsmåde med, at man optager ved at holde fingeren på skærmen, til at Galaxy S4 Zoom skal komme til sin ret.

 

Mangler 4G

Lægger man Galaxy S4 ved siden af Galaxy S4 Zoom, er det tydeligt, at det er to meget fjerne slægtninge med meget forskellige egenskaber. Det er selvfølgelig ikke så overraskende.

Vi savner frem for alt skærmen fra S4 i kameraet, hvor en større og bedre skærm ville have passet udmærket, når man ser på og ikke mindst bearbejder sine billeder og film. Det er også synd, at 4G-opkoblingen mangler i Galaxy S4 Zoom, eftersom en stor del af tanken med et opkobletkamera med Android er, at man let og hurtigt kan dele sine kreationer direkte via mobilnettet, og i S4 Zooms tilfælde kan de film og billeder jo kræver ret meget plads.

På næste side fælder kameraeksperterne fra fotomagasinet Zoom dom over billedkvaliteten i Galaxy S4 Zoom.

Læs flere test af smartphones her.