Sony Ericsson Arc S test

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Hvis vi blæser på, at Arc S er en beskeden opdatering af en tidligere telefon, og lader den stå på egne ben, har vi en Android-telefon , der tilhører det større segment af telefoner.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Designet skiller sig ud fra de øvrige telefoner på markedet med den buede bagside, og telefonen er tynd og føles let i hånden. Modsat andre af telefonerne i denne dyre ende, så føles det ikke som om Sony Ericsson er gået på kompromis med materialerne, og skærm såvel som resten af karosseriet ser hamrende godt ud.

Eneste designmæssige minus handler om knappen på toppen, der er for indlejret til at man altid kan ramme den. Man er med andre ord ofte nødt til at have den lange negl frem, for at nå knappen og dermed afbryde eller lægge telefonen i dvale. De tre knapper i bunden af skærmen har det her på 3. testuge også lidt sværere end i starten, og man kan godt mærke og høre, at de er lavet af plastik. Det tænkte jeg ikke over i starten.

Telefonen er hurtig, men ikke lige så hurtig som de hurtigste på markedet lige nu.

Skærmen virker god at læse på og bruge, især i dagslys, hvor et reflekterende lag gør, at skærmen også kan læses i direkte sollys. Noget, der ikke er unikt for Arc S, men langtfra alle telefoner har. Personligt synes jeg, at det store, tynde format gør telefonen svær at bruge med én hånd. Det er det andet minus ved designet.

Xperia Arc S

Skal man trykke på knapperne i den nedre kant, skal man bøje tommelfingeren meget, og man får svært ved at få kraft nok til at trykke på en bekvem måde. Jeg havde hellere set touch-taster for at gøre dette lettere, men det er måske en smags sag.