Sony Xperia SP test og pris: 4G til billige penge

4G og HD-skærm. Sony Xperia SP flytter grænserne for, hvad man kan forvente af en mellemklassetelefon. Men den mangler stadig det dér lille ekstra, der gør storebrødrene Xperia V og Xperia Z exceptionelle.

Sony Xperia SP test og pris: 4G til billige penge

Telefonens højt opløste 4,6 tommer skærm bruger naturligvis en hel del batteri, men jeg har ikke haft nogen problemer med at klare en almindelig dag (spil, Google Maps og 4G-surfing med streamet video) på en opladning.

Xperia SP har desuden forskellige strømsparefunktioner (Battery Stamina), hvor man kan indstille det sådan, at telefonen automatisk deaktiverer mobildata og andre funktioner, når batteriniveauet er lavt. Praktisk, Sony!

sony xperia sv (4)

Xperia SP understøtter 4G/LTE, og det er rart at se, at også billigere Android-telefoner får understøttelse af surfing på de højere hastigheder. I vores tests kommer vi op på hastigheder på cirka 45 Mbit/s, et tal der er rigtig godt. Men hvor hurtigt, du kommer til at kunne surfe med Xperia SP, afhænger af en række faktorer, som hvor i landet du bor, og hvor tæt du befinder dig på en 4G-mast.

Smarte apps

Sony Xperis SP kører Android 4.1 Jelly Bean. Noget, der slår mig efter at have brugt den lidt, er, at den brugerflade, Sony har lagt ind oven på Android, halter lidt.

Telefonen kan være en smule træg, når du stryger mellem hjemskærme, og det kan tage et øjeblik for telefonen at indlæse indhold i mapper og widgets, hvis du klikker tilbage til hjemskærmene, når du har en eller flere apps åbne samtidig. Det kan da godt skyldes begrænsninger i hardwaren.

Vi har dog også set lignende tendenser hos topmodellen Xperia Z, så jeg har en mistanke om, at det snarere har med Sonys brugerflade at gøre.

 Telefonen kan være en smule træg,
når du stryger mellem hjemskærme,
og det kan tage et øjeblik for telefonen
at indlæse indhold i mapper og widgets

 

Minder om Tasker

Der er en hel del interessante apps med i telefonen fra start. Her finder du blandt andet musiktjenesten Sony Music Unlimited og Sociallife, der henter information fra dine sociale netværk og præsenterer dette i et flot flow.

Endnu mere interessante er bilfunktionen (der viser en simplificeret brugerflade, når du kører i bil) og Smart Connect, hvilket er en slags mere enkel variant af den populære app Tasker.

Med Smart Connect kan du for eksempel
lave regler for, at telefonen automatisk
skal slå Spotify til, når du
sætter høretelefonerne i

Med Smart Connect kan du for eksempel lave regler for, at telefonen automatisk skal slå Spotify til, når du sætter høretelefonerne i, eller at Wi-Fi altid skal slås fra på en bestemt tid af døgnet. Smart Connect har ikke samme kompleksitet som Tasker, men jeg må alligevel sige, at jeg godt kan lide appen, og at den faktisk virker ret praktisk.

 

Konklusion

At have en vand- og støvtæt telefon kan være livsnødvendigt for folk, der er lige så klodsede som jeg er.

Med Sony Xperia V og Sony Xperia Z har Sony vist, at man sagtens kan kombinere netop hårdførhed og rigtig flot design. Desværre lader en billigere pris ikke til at indgå i kombinationen. Det er synd. Sony taler selv om Xperia SP som en slags efterfølger til Xperia V.

Men hvis man ser på prisen, er der ikke så stor forskel på SP- og V-modellerne. Den sidstnævnte har også en egenskab, som SP-modellen mangler – nemlig vandtætheden.

sony xperia sv (3)

Med det sagt er Sony Xperia SP stadig en af forårets absolut bedste telefoner i mellemklassesegmentet. Flot design, smarte apps og god batteritid gør Xperia SP til en rigtig behagelig oplevelse.