Stortest: Bedste tablet på 10 tommer

Er det ved at være tid til at købe en ny tablet? Vi har testet syv tablets med skærmstørrelse omkring de ti tommer.

Stortest: Bedste tablet på 10 tommer

Asus Transformer Pad TF701T

Asus’ kombinerede laptop/tablet er et apparat, der har imponerende specifikationer med en højt opløst skærm på 2560 x 1600 pixel og quad core processor fra Nvidia.

Tastaturet til enheden kan let kobles fra, hvis du vil, men så får du også dårligere batterikapacitet, eftersom der i tastaturet også gemmer sig et ekstra batteri. Den ekstra batterikapacitet i kombination med, at såvel skærm som dock er bygget i aluminium, forklarer også, at enheden bliver ret tung sammenlignet med almindelige bærbare computere, når alt er koblet til.

Via HDMI-udgangen på enheden udloves understøttelse af materiale i 4K-kvalitet, men da vi prøver at tilslutte tabletten til to forskellige 4K-opløste TV-apparater, får vi ikke højere opløsning end 1080p på nogen af TV-apparaterne.

Nu er der jo på den anden siden meget lidt 4K-materiale tilgængeligt, så det er indtil videre ikke et stort tab, men forhåbentlig lykkes det Asus at ordne det, så den lovede 4K-understøttelse fungerer som tænkt via kommende opdateringer af systemet.

Selvom enheden prismæssigt havner blandt de dyrere tablets i testen, understøtter den hverken 3G eller 4G. På plussiden, når det gælder tilslutningsmulighederne, finder vi dog en kortlæser til mikro-SD-kort på selv tabletten, mens docken har en USB 3.0-port og en kortlæser til hukommelseskort af SD-typen.

asustranspad

Asus har udrustet enheden med et eget system oven på Android, der blandt andet giver sig til kende ved, at du via en knap i menulinjen kan sætte diverse medfølgende småapplikationer i gang. Registrerer du dig hos Asus, får du også adgang til 5 GB gratis lagringsplads via en skytjeneste, selskabet tilbyder.

Kameraet i Asus Transformer Pad giver okay billeder, så længe lysforholdene er skånsomme. Den medfølgende kamera-app giver blandt andet mulighed for at tage HDR-billeder og hurtigt vælge det bedste billede i en serie for at kunne få smilende personer med eller fjerne objekter, der forstyrrer i baggrunden.

 

+ Rar at skrive på takket være dock med tastatur.

+ God ydeevne.

– Kun Wi-Fi-opkobling.

– Den påståede mulighed for at afspille 4K-materiale via HDMI-udgangen fungerede ikke, da vi prøvede den.

 

Vind Sony Xperia Z1 Compact til 4.000 kroner!

Flere artikler om Tablet

Historien døde ikke med denne fortælling. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 23/1/2014 gik vi videre med en vinkel på Sony lancerer Xperia Z Ultra i tabletversionKlik her for den efterfølgende artikel.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..