Stortest: Bedste tablet på 10 tommer

Er det ved at være tid til at købe en ny tablet? Vi har testet syv tablets med skærmstørrelse omkring de ti tommer.

Stortest: Bedste tablet på 10 tommer

Sony Xperia Tablet Z

Sony Xperia Tablet Z er en tablet, der er klassificeret som støv- og vandtæt, hvilket betyder, at du ikke behøver være lige så øm over den, som med så mange andre tablets. Det gør det også nemmere for dig, der hellere vil surfe på nettet med en tablet i stedet for at surfe på et surfbræt på havet, når du er på stranden til sommer.

Designmæssigt giver Sony Xperia Tablet Z enkle og stilrene former, og den føles både let og tynd i hånden. Bagsiden af enheden er lavet i et materiale med en mat finish, der dette til trods underligt nok alligevel meget let får fedtfingre på sig.

Tyndheden og de enkle designformer tiltaler dog og gør, at tabletten helt enkelt fremstår rigtig pæn.

Skærmen har en opløsning på 1920 x 1080, og her kunne vi godt have ønsket os flere pixel. Selvom skærmen har lavere opløsning end flere af konkurrenterne i denne test, ligger den helt sikkert langt fremme, når det gælder billedkvalitet.

Den er lysstærk og har god kontrast, selvom der godt måtte have været lidt mere drøn på sværten.

Sony har proppet en hel del interessante funktioner og apps ind i tabletten. Til dig, der har en Play Station derhjemme, er der for eksempel mulighed for at spille på tabletten også, med din PS3-kontrol, hvis du køber er kabel til formålet.

sonyxperiatabletz

Man kan også have flere apps i gang samtidig på tablettens skærm, hvilket gør, at du for eksempel kan se på film, samtidig med at du skriver eller måske zapper mellem kanaler på TVet med den medfølgende app, der benytter IR-porten på tabletten.

Kamera-appen til tabletten er veludrustet, og du kan i realtid forhåndsgranske, hvordan billederne, du har tænkt dig at tage, kommer til at se ud med forskellige filtre. Du har også mulighed for blandt andet at tage HDR- og panorama-billeder.

Af en eller anden mærkelig årsag er billederne både grynede og får hårdt komprimeret i forhåndsgranskningen på telefonen, men ser bedre ud, hvis du overfører dem til en computer og ser på dem der.

En del brugere oplever, at menuerne i denne tablet til tider kan være lidt træge, men det var ikke noget, vi mærkede noget til, da vi testede den.

Derimod havde vi problemer med, at billedet nogle gange hoppede i kanterne, når vi havde den i stående position. Den slags kan skyldes fugt eller skidt på skærmen, men trods rengøring (på en skærm, der altså desuden skal kunne tåle skidt og fugt ekstra godt) fortsatte problemet.

 

+ Smart med mulighed for at kunne køre flere apps samtidig på skærmen.

+ Lækkert design og hårdfør over for støv og fugt.

– Billederne taget med kameraet vises med dålig kvalitet i kamera-appen.

– Skærmbilledet begyndte at hoppe, når vi brugte tabletten i stående position.

 

Vind Sony Xperia Z1 Compact til 4.000 kroner!

Flere artikler om Tablet

Historien døde ikke med denne fortælling. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 23/1/2014 gik vi videre med en vinkel på Sony lancerer Xperia Z Ultra i tabletversionKlik her for den efterfølgende artikel.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..