Supertest: GPS-apps til smartphones og tablets

GPS-apps til smartphones, dem findes der mange af! Vi har udvalgt 9, som vi synes er de mest relevante og/eller bedste.

Supertest: GPS-apps til smartphones og tablets

Tomtom Navigator

De første Tomtom-apps kom for godt ti år siden, og de platforme, der gjaldt dengang, var Windows CE og PalmOS. En års tid senere kom de første fritstående navigatorer, og Tomtom var længe kendetegnet ved, at brugerfladen havde næsten præcis samme udseende, uanset om du valgte en Tomtom-enhed eller købte appen.

Sidste år kom en helt ny version af Tomtom til iOS og i efteråret kom Tomtoms første komplette Android-app. Nu er der ret store forskelle mellem brugerfladen i appen og for eksempel Go-seriens navigatorer. iOS-versionen er uden tvivl den mest vellykkede.

Appen er velintegreret med andre funktioner i mobilen – så meget som det nu er muligt med iOS – og du kan både bruge mobilens kontakter og indhold fra for eksempel Facebook til at vælge destination.

Menuen ”Naviger til” i iOS indeholder almindelige alternativer som Adresse, Interessepunkt og Tidligere Destination, men der er også mulighed for at vælge Mennesker, Begivenheder, Fotos og Steder. Det er let at søge efter Facebook-steder i nærheden eller efter koordinaterne på et geotagget kamerabillede. Android-versionen har færre finesser og minder mere om, hvordan Tomtoms navigatorer fungerede for 3-4 år siden.

tomtom2 tomtom

En kantet og simpel, men velfungerende brugerflade. Teksten er lidt for lille i visse menuer og tekstfelter, men totalt set fungerer Tomtom også fint i Android. Appen benytter mobilens opkobling for at hente trafikinformation, og du kan komme til kontakternes adresser direkte fra appen, men ellers er Android-appen slet ikke lige så udviklet, når det kommer til at drage nytte af mobilens muligheder.

I prisen indgår både opdateringer af selve appen og af kortet, men mange funktioner koster ekstra – for eksempel trafikinformation og fartkameraer.

Kortet har samme udseende i iOS og Android. Det er enkelt og tydeligt og har en god balance mellem kortbillede og infomationsfelt. Konturer af bygninger tegnes fint, og kortet flyder pænt uden hak, men ellers er der ikke mange grafiske effekter.

Appen findes i en særlig iPad-variant, hvor du kan foretage menuvalg samtidig med, at kortet vises i baggrunden. Appen fungerer på Android-tablets, men der har Tomtom ikke brugt noget krudt på at optimere brugerfladen til skærmen.

For: God brugerflade. Talesyntese.

Imod: Mangler mulighed for at installere enkelte lande.

 

Tomtom

Kortdata: Tele Atlas

Trafikinformation: Ja

Online-søg: Google

Kobling til kontakter: Ja

Sociale netværk: Nej

Kort kan installeres: Ja

Kort streames: Nej

Søkort og terrænkort: Nej

Tilpasset til iPad: Ja

Pris Skandinavien 379 kr

Pris Europa 649 kr

 

Karakter

Installation 4/5

Ydeevne 4/5

Brugerflade 5/5

Funktioner 4/5

Total: 17/20

 

Historien følges op

Meget er sket siden redaktionen skrev artiklen. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 15/5/2013 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med et indlæg omkring emnet Guide: Smart tilbehør til den aktive og sundeKlik her for at læse artiklen.. Seneste nyheder om iPhone finder du her..