Supertest: GPS-apps til smartphones og tablets

GPS-apps til smartphones, dem findes der mange af! Vi har udvalgt 9, som vi synes er de mest relevante og/eller bedste.

Supertest: GPS-apps til smartphones og tablets

Wisepilot

Mange operatører og mobilproducenter, der vil lave en ”egen” navigator-app har henvendt sig til Göteborgvirksomheden Appello. Wisepilot er udviklernes eget navn til appen, men Samsung Navigator og Wisepilot for Xperia er grundlæggende det samme produkt.

Forskellen på de forskelligt brandede varianter er først og fremmest prisen. De fleste versioner af Wisepilot kan du teste gratis i en periode. Når du aktiverer Wisepilot, får du samtidig et log ind til appens webtjeneste.

Der finder du det samme kortmateriale, og man kan lægge ruter og se på kørejournaler. Efter hver rejse med appen får du spørgsmålet, om du vil gemme strækningen som en kørejournal, så det er let at gemme dokumentation af rejseudgifter.

Startskærmen i Wisepilot til Android har fire store ikoner – søgesiden, favoritsteder, kort og ”Mere”. På iPhone ligger den tilsvarende menu som knapper i den nedre kant. På Windows Phone benytter Wisepilot i stedet den typiske brugerflade med ikoner.

Wisepilot til Android og iPhone følger ikke styresystemets retningslinjer på alle fronter, men afvigelserne er ikke større, end at man hurtigt forstår, hvordan appen fungerer, og hvor indstillingerne er.

Wisepilot er lykkedes rigtig godt med søgefunktionerneog via søgefeltet kan du angive det meste – navn, telefonnummer, varemærke, adresse eller sted – og få relevante træf frem. Når du har valgt en destination, kan du vælge mellem at køre, gå eller tage med det offentlige.

wisepilot (4) wisepilot (3) wisepilot (2) wisepilot (1)

Da vi testede appen sidste år, kunne man ikke få for eksempel togrejser til Danmark frem, men nu kan man sagtens søge på rejser, der går gennem flere lande. Vejvisningen og kortene har en enkelt og simpelt udseende, men det er samtidig tydeligt, og al informationen er med.

Hvis der er trafikinformation om ruten, vises et ikon i det nedre venstre hjørne, og et tryk på det fører til en liste over alt, der sker, langs ruten.

Plus for at man kan prøve appen gratis i fem dage, så man kan se, om den er værd at prøve penge på.

For: Søgefunktionerne. Kørejournaler. Kollektiv trafik.

Imod: Ingen talesyntese.

 

Wisepilot

Kortdata: Navteq

Trafikinformation: Ja

Online-søg: Eniro, Navteq, Wikipedia

Kobling til kontakter: Ja

Sociale netværk: Ja

Kort kan installeres: Nej

Kort streames: Ja

Søkort og terrænkort: Nej

Tilpasset til iPad: Nej

Pris Skandinavien –

Pris Europa 22 kr/md, eller 148 kr/år

 

Karakter

Installation 4/5

Ydeevne 5/5

Brugerflade 4/5

Funktioner 4/5

Total 17/20

Historien følges op

Meget er sket siden redaktionen skrev artiklen. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 15/5/2013 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med et indlæg omkring emnet Guide: Smart tilbehør til den aktive og sundeKlik her for at læse artiklen.. Seneste nyheder om iPhone finder du her..