Test af 10 fede spil til iPhone og Android – og ét vi advarer mod

Test af 10 fede spil til iPhone og Android: Samurai, gangster, edderkop, tennisspiller, soldat, krigspilot, zombiedræber plus mange andre figurer kan du leve dig ind i, når vi tester 11 vidt forskellige spil. Læs hvilket spil vi advarer mod.

Test af 10 fede spil til iPhone og Android – og ét vi advarer mod

Test af 10 fede spil til Android og iPhone: Air Attack HD1942

1942 var et klassisk shoot-’em-up, som jeg spillede som dreng med min ven C64, men der findes også et lignende spil til Android og iPhone.

Air Attack HD har i hvert fald det samme koncept. Rent grafisk er der dog sket en hel del. Mens den gamle brødrister kunne lave små pixlede flyvemaskiner og en baggrund, der mest bestod af grønt og blåt (gæt, hvad der repræsenterede hvad), har den moderne version et helt andet udseende.

Det er højt opløst, farverigt, og desuden er landskabet tredimensionelt, så fly kommer i forskellige højder. Derfor er det lidt underligt, at man i samme åndedrag kan skyde både fly i luften og panservogne på jorden, men det er så, hvad det er.

Fedt er det i hvert fald, at man slipper for vabler på aftrykkerfingeren, eftersom flyets maskinpistol skyder løs, uden at man behøver at trykke på en knap.

air attack

Den fornøjelse er reserveret til bomber, som kan ødelægge mål på jorden, både de tidligere nævnte panservogne i bevægelse og stationære mål som kanontårne og broer.

Hvis der er noget, der er masser af, er det ting at skyde eller bombe i smadder, hvilket fører til en ret kaotisk spilleskærm, især med tanke på, at truslerne kommer fra alle retninger og ikke kun lige forfra. Takket være den fine grafik virker det dog aldrig rodet på en ubehagelig måde.

Når man er kommet lidt ind i spillet, begynder man at støde på ”bosser”, det vil sige store fjender, der er svære at få kål på. De er rigtig udfordrende, og der er stor variation i dem, præcis som i de øvrige fjender (der lader til at have en vis tysk tilknytning).

Når man skyder fjenden ned, får man nogle gange små mønter, stjerner eller et rødt kors, der kan samles op, ved at man flyver ind i dem.

De giver point, penge og livskraft. Med pengene kan man siden hen opdatere fly og våben, men det er godt at huske, at de forsvinder, når ens fly eksploderer, selvom man har flere liv. Og eksplodere gør man før eller siden.

Døden kan komme via almindelige skud eller kamikaze-fly, men de kan undgås, hvis man er hurtig. Sværere er de målsøgende missiler, der ikke kan skydes ned.

Vi løfter på hatten for udviklerne, der har implementeret en række forskellige kontrolsystemer på dette spil til Android og iPhone. Man kan for eksempel styre ved at trække fingeren over skærmen eller ved at hælde mobilen. Kort sagt kan alle finde en kontrolmetode, der passer dem.

Til sidst synes nogen, at spillet gentager sig selv for meget, men det er jo lidt af konceptet i shoot-’em-up-spil. Personligt synes jeg, at spillet er flot og farefyldt nok til at holde et godt stykke tid på både Android og iPhone.

Til: Android, iPhone

Pris: Cirka 17 kroner til Android / 6 kroner til iPhone
Karakter: 8/10

Det sidste nye

Der blev stadig hvisket i krogene. Redaktionen kunne ikke slippe temaet. 19/4/2012 blev sagen bragt videre med historien Hvorfor ikke lave dit eget iPhone cover? – Den videre beretning kan læses her. Se de seneste nyheder om emnet her.