To Nokia-telefoner får Android Enterprise Recommendation-certifikation

Både Nokia 5.4 og Nokia 8.3 5G har fået certificeringen Android Enterprise Recommended - så er de blåstemplet til sikker brug for virksomheder.

To Nokia-telefoner får Android Enterprise Recommendation-certifikation

Nu er der nyt for alle Android Enterprise-brugere fra HMD. To Nokia-mobiler er nemlig blevet certificeret som officielt anbefalede Android Enterprise-kompatible telefoner.

Nokia 8.3 og 5.4 får Android Enterprise Recommended certificering

Nokia 5.4 får AER-mærket – Android Enterprise Recommended – for godkendelse af Android 10, mens Nokia 8.3 5G får samme anerkendelse, men for den seneste Android-opdatering, Android 11.

Nokia 8.3 5G fik endelig sin opdatering til Android 11 tidligere i februar og Nokia fortæller, at opdateringen var ude til alle telefoner den 7. februar.

Med Android Enterprise Recommended certificering får man Googles ord for, at telefonerne er sikre og pålidelige at bruge for virksomheder. For eksempel at de bliver hurtigt opdateret med nye sikkerhedsfunktioner.

Se også: Find priser på Nokia telefoner

Billige erhvervstelefoner

Prisen for en Nokia 8.3 5G ligger lige nu omkring 3.000 kroner og den har Snapdragon 765G som chip. Den har en stor LCD-skærm på 6,81 tommer i FHD+-opløsning og med hole punch-selfiekamera. Den har 8GB+128GB hukommelse. Quad-kameraet har en hovedsensor på 64 megapixel, en ultra vidvinkel på 12 megapixel samt to sensorer på hver 2 megapixel, en til dybde og en til makro.

Nokia 5.4 har Android 10 og en Snapdragon 662-chip med 4GB RAM. Skærmen er 6,39 tommer stor og i HD+-opløsning, mens batteriet er på 4000 mAh.

Den har også quad-kamera med en hovedsensor på 48 megapixel, en ultra vidvinkel på 5 megapixel og to sensorer på hver 2 megapixel til dybde og makro. Nokia 5.4 koster fra omkring 1.500 kroner.

Der er med andre ord tale om et par forholdsvis billige erhvervstelefoner.

Se også: Nyheder om telefoner