iPad Air test og pris: Imponerende flot

iPad Air test og pris: iPad Air er tyndere og lettere end forgængeren, men holder alligevel et højt niveau på alle leder og kanter.

iPad Air test og pris: Imponerende flot

iPad Air – A7-processoren

iPad Air kører med den ny A7-processor med 64-Bit arkitektur. Den skulle være 8 gange hurtigere end den første generation af iPad. Og så er der så nogen, der mener, at den er vanvittigt meget hurtigere end iPad 4.

Klart, iPad Air er hurtigere takket være A7-processoren. Men i daglig brug bemærker man endnu ikke A7-processoren så meget. Apps starter en smule hurtigere end på iPad 4, og grafiktunge spil og programmer som iMovie, er også hurtigere om at starte op, men ikke i et omfang, hvor man bare må haste ned i den nærmeste butik for at skifte sin iPad 4 ud.

Vi har testet iPad Air mod iPad 4 med webbrowseren og Infinity Blade III for at se, hvor stor forskel der reelt er.

iPad Air ligger til venstre, iPad 4 til højre:

 

 

Når det gælder webbrowseren, så var de faktisk lige hurtige, men iPad Air var betydeligt hurtigere til at loade spillet Infinity Blade III.

iPad Air kan faktisk være en rigtig arbejdshest, som man sagtens vil kunne bruge til andet end blot at gå på nettet med og se film og læse e-bøger på.

Men skal den virkelig kunne bruges som arbejdsredskab i det daglige i stedet for en bærbar, så kræver det altså ekstra tilbehør i form af et tastatur.

Uanset hvor god skærmen er, så kan man ikke bruge den som ens primære skrivemaskine i løbet af en hel arbejdsdag. Har man den slags brugsbehov, så skal man altså spendere en 7-800 kroner på et godt tastatur til den.

ipad-air-svar-mail

Det er heller ikke fordi, udviklerne falder på halen over A7. Nu skal de nemlig til at opdatere deres apps, så de både virker på 32 bit iPads, altså iPad 4 og ældre modeller og så 64-bit iPads.

De udviklere, der arbejder med for eksempel video og grafiktunge spil, må dog gnide sig i hænderne over de ekstra kræfter, der er kommet i iPad Air.

De må også sætte stor pris på, at iPad Air, iPad Mini og iPhone 5s kører med identisk hardware (CPU/GPU/WiFi/sensor). Selvom der jo stadig er de ældre modeller at tage højde for.

Nyt nummer af Mobil til tablets – hent det nu, mens det er gratis!

Mere nyt om temaet

Næste interessante artikel i sagen. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 29/10/2013 havde vi dette at sige med nyheden; Telenor klar til at sælge iPad Air og iPad Mini retinaKlik her for at gå til artiklen.. De seneste nyhedsartikler om temaet “Tablet” finder du her..