iPad Mini Retina test og pris: Hurtigere og skarpere

iPad Mini retina test og pris: Hurtigere og skarpere, men ikke meget andet er opdateret i den nye version af mini-iPad.

iPad Mini Retina test og pris: Hurtigere og skarpere

Hard- og software

Designet af software går nu hånd i hånd med designet af selve enheden, altså hardwaren. Det er måske tydeligt i iPhone 5C, men en detalje, man kan lægge mærke til, er, at den hvide iPad har en hvid skærm, når den starter, og den sorte en sort.

Det hænger altså mere sammen nu end tidligere. Meget længere end det, strækker tilpasningen sig dog ikke. Hardwaremæssigt har iPad Mini ikke fået opdateret designet, så knapperne er stadig i metal i samme kulør som resten af coveret, og det er tilmed sådan, at den nye version af iPad Air har fået samme kendetegn og rundede kanter.

Samme udformning til både Air og Mini har Apples nye covers i skind, og de er smarte, eftersom enheden tænder samtidig med, at du folder klappen væk fra skærmen. Lidt dårligere forudsætninger i sin funktion som bordholder har klappen dog fået, i og med at coveret nu også dækker bagsiden af enheden i læder og beskytter den.

ipad mini retina design ipad mini retina deisgn ipad mini retina bagside ipad mini retina3

Fartbølle

Der er ingen tvivl om, at iPad Mini er hurtig. Såvel mobiltelefoner som tablets kan jo aldrig blive for hurtige. Præcis som skærmens skarphed er hastigheden noget, man hurtigt vænner sig til. Især når man starter forskellige krævende apps, mærker man stor forskel.

Jeg prøver for eksempel at klikke spillet GTA Vice City i gang, og det resulterer i, at den gamle iPad Mini viser en sort skærm i flere sekunder, inden den overhovedet viser tegn på at starte spillet, og samtidig har den nye iPad Mini med Retina allerede nået at vise en god bid af introscenerne.

Da iPad Mini Retina har loadet, har den gamle iPad Mini mere end ti sekunder tilbage, inden den er kommet til samme punkt. Ydeevnen mærkes også tydeligt, når man skal installere nye apps. I OS7 symboliseres installationen af, at ikonet for det program, der installeres, er delvist skygget og bid for bid fyldes, indtil appen er downloadet og klar til at køre.

Det kan virke lidt trægt i den gamle iPad, men går så hurtigt i iPad Mini, at man knap lægger mærke til det. Forskellen i ydeevne i andre apps er mindre tydelig. At starte Safari, Spotify, iBooks, App Stor eller Facebook resulterer ikke i nogen større forskelle.

Heller ikke når du har startet et krævende spil og er inden i handlingen, er det noget, du mærker tydeligt, men der er som sagt et par situationer, hvor forskellen i ydeevne helt sikkert kan mærkes.

Taler ikke dansk

iOS 7 i iPad-udgave byder også på Siri, Apples stemmestyrede assistent, men for at det skal fungere, skal du selv gå ind i indstillingerne og aktivere funktionen. Hun forstår stadig ikke dansk, så du skal tale engelsk, hvilket selvfølgelig begrænser nytten ved det hele.

Mere nytte har vi så af iWorks og iLife – programpakken med apps, der nu indgår gratis, når du har købt en ny iOS-enhed. Apple kan jo let forære os appene, eftersom de alligevel tjener godt på selve enhederne, de sælger, i det her tilfælde iPad, og det er tydeligt, at appene på en god måde viser, hvad man faktisk kan med sin nye iPad Mini Retina.

Rigtigt 4G

Endnu tydeligere bliver nyhederne, hvis du har valgt den iPad Mini med Retina, der også har simkort-plads og opkobling til 4G. Er det muligt med dit abonnement, kan du formentlig surfe hurtigere, end du kan med Wi-Fi derhjemme, og da jeg kører hastighedstest i iPad Mini Retina, kommer jeg op på godt 60 Mbit per sekund i København.

Det er med andre ord rigeligt, uanset om du vil lytte til Spotify, finde dokumenter i iCloud, streame film fra Netflix eller noget andet datakrævende på farten.

I dag tager vi jo mere og mere af det indhold, vi konsumerer direkte fra internettet uden at gemme det på selve enheden først, men iPad Mini Retina kan du alligevel få med lagringsplads fra 16 GB og op til 128 GB, hvis du vil.

Kort sagt leverer iPad Mini Retina det, man ønsker sig, og har i praksis få konkurrenter, der for alvor kan konkurrere inden for mere end et par områder.

Videre om emnet

Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. 28/11/2013 fulgte redaktionen op med en artikel omkring emnet Alcatel One Touch Scribe HD test: Kæmpe med skrivekrampe – Den næste artikel om emnet finder du her. Læs også seneste nyt om temaet ved at trykke her..