Samsung Galaxy Note 10.1 (2014 Edition) test og pris: Hvorfor gøre den dårligere?

Galaxy Note 10.1 er mere et nicheprodukt end Note 3, men var Samsung nødt til at gøre den dårligere end både lillebror og forgængeren?

Samsung Galaxy Note 10.1 (2014 Edition) test og pris: Hvorfor gøre den dårligere?

Historien om Galaxy Note kender vi allerede. En for den tid enorm telefon, der mest blev grinet af, men som siden gik hen og blev en dundersucces.

Nu er Note-serien hverken størst eller alene i størrelsesklassen, selvom den på mange måder var med til at skabe pseudokategorien phablets. Når det kommer til telefonerne, kan vi uden tvivl sige, at Note-serien stadig er den, der faktisk giver noget ekstra til den store skærm, mens de fleste af konkurrenterne mest laver en stor telefon (noget der er ved at ændre sig gennem det sidste halve år, men ikke meget).

Note 10.1 og Note 8 har derimod ført en lidt mere tilbagetrukket tilværelse sammenlignet med den ”almindelige” Note-serie.

Ti-tommer-modellen solgte tydeligvis godt nok til at motivere en efterfølger, og med Galaxy Note 10.1 2014-edition holder Samsung sig ikke ligefrem tilbage. I stedet for at komme med en 4G-model langt senere end den almindelige Wi-Fi-model, er begge varianter nu tilgængelige fra starten, og det er netop 4G-udgaven, vi har set nærmere på.

Udseendemæssigt har Note 10.1 lånt meget fra Note 3, på godt og ondt. Plastdesignet, Samsung er så vilde med, virker nærmest skrøbeligt i det her format, og reflekterer slet ikke prisen. Bagsiden er dækket af samme type fake plastlæder med imiterede sømme som lillebror, og det er præcis lige så fake som før.

Selvom der var forskellige meninger om sidste års models design, havde Samsung den gode taktik at placere tablettens højtaler på forsiden.

Med lyden rettet mod dig, gjorde det, at du ikke behøvede skrue lige så højt op for at høre lyden, samtidig med at det var lettere at få en god kvalitet på lyden. 2014-udgaven har flyttet højtalerne til hver af de to kortsider, hvor de ikke gør nær et så godt stykke arbejde og ofte dækkes af mindst en hånd.

Kameraet på bagsiden har fået et løft op til otte megapixel i opløsning og klarer sig generelt helt okay. Den store fordel her er de lidt mere detaljerede redigeringsmuligheder, den store skærm og pen medfører (mere om det senere).

Forsidens videosamtalekamera har også fået et løft, og med tanke på, at tabletten faktisk også kan fungere som en rigtig telefon, er det meget velkomment. Det kræver selvfølgelig, at du har 4G-modellen, og så handler det kun om højtalertelefoni, eftersom alt andet bliver ret upraktisk og ser helt tosset ud.

Funktionen er der mest for at kunne bruges med headset, men med tanke på hvilken fantastisk battertid, enheden har, er der helt klart en pointe for nogen i at bruge den her med et headset som kombineret telefon og tablet.

Egentlig forstår vi ikke, hvorfor flere tablets med 3G- eller 4G-opkobling ikke følger samme eksempel, for der er skræmmende få af dem i dag.

nexusae0_N1_018_Pen-Detail_Black

Mere til stoffet

Fortællingen har egentlig ingen ende. Næste relevante historie kom her. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. 12/12/2013 kørte vi et indlæg med tematikken Asus Padfone Mini lanceret – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. Der er stadig liv i emnet. Læs seneste nyt om Tablet..