Sony Xperia Tablet S test: Pengene værd

Udvendigt er Xperia Tablet S en beskeden opdatering af sidste års tablet med lignende navn. Men høj ydeevne og detaljer som vandtæthed og fjernstyring gør den til en af de bedste tablets lige nu.

Sony Xperia Tablet S test: Pengene værd

Ingen HD-skærm

Jeg er blevet lidt forkælet med tablets på det sidste, så jeg synes ikke, skærmen ligefrem imponerer. Dels er opløsningen på 1280 x 720 ikke længere den bedste, og selvom man nøjes med det, er der skarpere skærme. Men betragtningsvinklen og trykfølsomheden er god.

Som sædvanligt leverer Sony deres enhed med beskyttelsesplast på skærmen, så hvis du synes, den begynder at se ridset ud, kan du tage plastfilmen af.

xperia tablet s hånd

Fart over feltet
Noget, der derimod er i top, er den firkernede processor på 1,3 GHz, og Xperia Tablet S havner i toppen af de fleste ydeevnetest, jeg kører.

Det er klart, at den lavere skærmopløsning ikke kun er en ulempe, når tabletten kan køre grafiktunge spil uden at hakke det mindste, noget, jeg ellers har haft problemer med ved højere skærmopløsninger.

Systemet i Xperia Tablet S er Android 4.0.3. Sony har lagt en del tilpasninger ind af varierende kvalitet. Skærmtastaturet er for eksempel klart bedre end standardtastaturet, og jeg kan især godt lide, at man får både bogstaver og tal samtidig, når man skal udfylde kodeord i apps og på websider.

Kræver rengøring ved start
Jeg er mindre tilfreds med, at man har proppet tabletten med en masse Sony-tjenester og apps, der mest er links til samarbejdspartnere. Jeg laver en hovedrengøring og fjerner Socialife (mest en besværlig måde at læse Facebook på), Topics-widgetten, Sony Select, Sony Reader (bogbutikken understøttes ikke i alle lande), Xperia Games, Wildtangent Games og Gamelift Games fra startskærmene.

Jeg ville ønske, at der også var en måde til at fjerne dem fra hovedmenuen.

En anden tilpasning er muligheden for at slå gæsteadgang til. Her kan man give adgang til et andet skrivebord, hvor man kan begrænse, hvilke apps der er tilgængelige. Den funktion kan være fin, hvis man har små børn, der også bruger tabletten.

En funktion, jeg synes, er et diskret plus, er, at tabletten har en infrarød sender og kan fungere som generel fjernkontrol til hjemmeelektronikken, og Xperia Tablet S lader til at understøtte de fleste produkter.

En anden sjov funktion er, at widgets kan køre som overliggende vinduer. Via menuen i bunden kan du åbne webbrowseren, en timer, lommeregner, eller egentlig en hvilken som helst widget du har downloadet, og have liggende oven på den app, du kører.

Alle widgets kan flyttes rundt og ændres i størrelse og giver lidt samme funktion som det fritliggende videovindue hos for eksempel Galaxy S III, men med lidt større anvendelsesområde.

Et godt køb
Tabletten har sine særheder, for eksempel kan det tage op til to sekunder for skærmen at vågne, når man trykker på startknappen, men generelt kan jeg virkelig godt lide Sony Xperia Tablet S.

Tabletten findes i fire varianter, og personligt ville jeg vælge den billigste, hvis jeg skulle købe den. For cirka 3.000 kroner får man 16 GB indbygget lagringshukommelse og uden 3G.

xperia tablet s side

For cirka 6.000 kroner får du 64 GB og 3G, men du kunne jo i stedet købe et 128 GB hukommelseskort til din tablet. Jeg ville heller ikke betale ekstra for 3G, da jeg har det ret godt med at spare de penge og i stedet bruge min mobil til at dele internet via Wi-Fi. For 3.000 kroner er tabletten absolut et godt køb.

OBS! De første eksemplarer af Sony Xperia Tablet S havde en produktionsfejl, der gjorde, at de ikke var så vandtætte, som det var tiltænkt. Lad det ikke hindre dig, Sony har lovet at erstatte, hvis der opstår problemer.

Redaktionen har mere til historien

Sagens videre udvikling om temaet. Redaktionen kunne ikke lade være. 10/1/2013 publicerede redaktionen en sag med fokus på Polariod M7 og Polaroid M10: Kamerafolkets svar på billige tablets – Forstættelsen i sagen kan læses her. Sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.