Sony Xperia Z3 Tablet Compact test: Super handy letvægter

Behøver en tablet at blive tyndere eller lettere end Sonys lille tablet på 270 gram?

Sony Xperia Z3 Tablet Compact test: Super handy letvægter

Sony Xperia Z3 Tablet Compact test: Tidligere opfattede vi nok en tablet mest som en e-bogslæser. Her kunne vi læse de længere artikler, som vi ikke havde tålmodighed til at læse på mobilen.

I dag har en tablet nærmest overtaget pladsen fra den bærbare computer, i hvert fald i det private. Vi har vænnet os til at skrive kortere tekster på skærmtastaturet og mange tjenester, som vi bruger i dag er ofte tilpasset tablets.

Jeg tænker her på YouTube, Spotify, Netflix, e-mail, e-bogstjenester, mobilbank og så videre. Til film og spil for den sags skyld er det en fordel, at højtalerne på tabletten sidder på fronten ud mod den eller dem, der ser på. Skruer jeg volumen op på max, bliver lyden dårlig, men ved lidt lavere volumen er den klart godkendt, men lyden er bedst, hvis du vælger at bruge headset.

sony xperia z3 tablet (7) sony xperia z3 tablet (5)

Når jeg starter tabletten og registrerer alle mine konti, så fremhæver Sony selv alle unikke apps, der følger med. Meget genkender vi fra selskabets mobiltelefoner, men det er nu tablettens fysiske egenskaber, der stikker mest ud.

Vandtæt tablet

Den er vandtæt, så du kan både sidde med den i badekaret eller lade ungerne drikke et glas vand, mens de sidder og hænger over den, uden at du behøver bekymre dig. Både vægten og målene gør, at man bør kunne sidde med den eller bruge den i lang tid uden at trætte armene.

Faktum er, at Sony Xperia Z3 Tablet Compact vejer cirka det samme som et magasin på 84 sider. Måske vi snart har nået et niveau, hvor tablets ikke behøver blive hverken lettere eller tyndere? 270 gram vejer Z3 Tablet Compact, så den er god at sidde og læse på, men også film, web og apps generelt opleves godt på den.

App-udbuddet er relativt godt og i Google Play kan du sortere toplisterne, så du kun ser apps tilpasset de større tablet-skærme.

Find bedste dataabonnement til din nye tablet.

Sony Xperia Z3 Tablet Compact har en skærm på 8 tommer – det bevirker, at en del apps ikke er optimeret 100 procent til den, men de fungerer ganske fint alligevel. Ser man på andre tablets i denne størrelse hos konkurrenterne, så er skarpheden i Sony Xperia Z3 Tablet Compact ikke blændende.

Jeg synes ikke, at det påvirker læseoplevelsen for eksempel, men den giver ikke samme imponerende aha-oplevelse som skærme med 2K-opløsning.

sony xperia z3 tablet (3) sony xperia z3 tablet (6)

sony xperia z3 tablet (1) sony xperia z3 tablet (2)

Dejlig ren brugerflade

Brugerfladen på Sony Xperia Z3 Tablet Compact holder Sony dejlig ren og de tilpasninger der er, handler først og fremmest om at pushe deres egen musiktjeneste Music Unlimited og app-udbuddet via appen Sony Select.

Det første jeg mødes af der er en app, som Sony tipper til, men som viser sig ikke at være kompatibel med Z3-tablets.

En af de medfølgende Sony-apps er appen Lifelog, hvor du får præsenteret dine aktiviteter på en visuel måde. En del bygger på, hvor meget du bevæger dig, hvilket vil fungere bedre på en mobil, du altid har med dig, men en del sager kan også bruges fint i en tablet.

Meget af softwaren er med andre ord som kender den fra Sonys smartphones. Der er blandt andet også kamera-appen, som er rigtig god og giver ekstra kamera-funktioner.

Men altså, god kamera-app eller ej, så er det jo stadig en tablet og selve kameraet er slet ikke i same klasse som det vi kender fra Sonys topmodeller fra deres smartphone-serie, Z-serien. Det havde vi heller ikke forventer, skal det understreges. Sammenlignet med en god kameramobil, så har tabletten det svært med kontraster, som ofte bliver overdrevne og den klarer sig også skidt i halv dunkle omgivelser.

Eftersom det her er en tablet, er det først og fremmest formatet og vægten, der tiltaler og plastbagsiden er mere praktisk end luksuriøs – den er dog langt fra grim og bidrager til at holde vægten nede.

Det er ingen hemmelighed, at salget af tablets er blevet til noget af en skuffelse for producenterne. iPad dominerer voldsomt, men selv Apples iPad-salg falder. Den stigning vi har set, når det gælder smartphones, er ikke rigtig smittet af på tablets og alt peger i retning af, at det vil falde den kommende tid, når de store mobiler, de såkaldte phablets med skærme på mellem 5 og 6 tommer, i stigende grad overtager salget af smartphones.

Vi får ganske enkelt en lignende oplevelse på vores mobiler i dag, i hvert fald på phablets, som langt hen ad vejen kan matche oplevelsen og tidligere fordele ved tablets. Den udvikling, der har været med Sonys tablets, har primært gået på fysiske attributter. Ser vi tilbage og sammenligner med Sonys første tablet, så er det vandtætheden, der er kommet til, og så er de blevet lettere og tyndere.

Man kan faktisk bruge Sony Xperia Z3 Tablet Compact til at ringe med, så du kan i teorien erstatte din mobil med den her tablet. Et headset er den oplagte måde at tale med tabletten på, men sådan et må du selv købe til. Der følger nemlig ikke et med.

Generelt er der fin med fart, når jeg bladrer rundt i menuerne og bruger tabletten, den har 2 GB RAM og kraftig processor. Jeg glæder mig dog til at se den med Android 5.0, hvilket den forhåbentlig får i løbet af de kommende måneder. Det tror jeg vil løfte brugen af den en tand.

Om man vil vove forsøget med at erstatte sin mobil med den, så kan vi afsløre, at formatet, vægten og tykkelsen faktisk gør den let at tage med rundt – nok ikke lige i sommershorts, men den er let at tage med i en taske eller jakke med gode lommer. Har du den med dig over alt, så vil sådan noget som at se film, gå på nettet eller læse bøger trods alt blive noget federe på farten.

sony xperia z3 tablet (1) sony xperia z3 tablet (8)

Den kan, men behøver bestemt ikke være en underholdningstablet, der bare ligger hjemme i sofaen eller som kun bruges af børnene. At den samtidig er vandtæt er et ekstra trumfkort. Fremfor alt skærmen er central for en god tablet-oplevelse og her er Samsung Galaxy Tab S og måske også iPad Mini kompetente konkurrenter.

Sony Xperia Z3 Tablet Compact  – specs, pris, karakter

Mål: 124 x 213 x 6,4 mm
Vægt: 270 gram
Styresystem: Android 4.4.4
RAM: 3 GB
Hukommelse: 16 / 32 GB, plads til hukommelseskort
Processor: Quad core Qualcomm Snapdragon 801, 2,5 Ghz
Skærm: 8 tommer, 1920 x 1200 pixel, TFT
Batteri: 4.500 mAh
Standbytid ifølge producenten: 990 timer
Batteriets videotid, vores test: 6 timer 20 minutter
Kamera: 8 megapixel, autofokus, kamera til videosamtale, ingen fotolys
FM-radio: Ja
GPS: Google Maps, samt 30 dages gratis Navigon
Opkobling: Bluetooth 4.0, Wlan 802.11a/b/g/n, NFC, 3G, 4G, USB
Pris: 3.500 kroner

På den anden side:
Daniel Hessel: tabletten i sig selv gør det, den skal, og vandtætheden er et plus. Men Sony kunne godt have valgt samme bagside som på deres Z3-telefoner, for den føles godt nok noget billig og plastikagtig.

Spørgsmål og svar:

Hvorfor skal jeg fravælge iPad til fordel for denne?
Det, som Sony tilbyder, og som Apple ikke gør, er først og fremmest tilpasningsmulighederne med Android og vandtætheden.

Kan du sammenligne den med noget størrelsesmæssigt?
Xpera Z3 Tablet Compact er cirka dobbelt så stor som iPhone 6 Plus, 1,5 millimeter tyndere end Nexus 9, 0,2 millimeter tyndere end Samsung Galaxy Tab S og 0,3 millimeter tykkere end den nye iPad Air 2.

Er den hurtig på nettet?

Ja, den har 4G og er rigtig god og hurtig på nettet, hvad enten det er streaming af video eller almindelig websurf.

Et alternativ:
Samsung Galaxy Tab S med dens fantastik skærm er et stærkt alternativ i cirka samme størrelse- og vægtklasse.

Karakter:

Opkobling og tilslutning: 8/10
Media og skærm: 7/10
System & programmer: 8/10
Brugeroplevelse: 7/10
Materiale & kvalitet: 7/10
Total: 74 procent

Mere om tematikken

Der var endnu mere liv omkring temaet. Steen Jørgensen kunne ikke slippe temaet. Allerede d. 26/9/2014 bragte vi nyt i sagen med nyheden om Sådan er dine børns smartphones og tablets forsikret på skolen – Du kan læse den her. Det sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.