Test: Masser af brætspil til tablets

Der er overraskende meget at vælge imellem, når man leder efter brætspil til ens tablet. Vi har fundet en god håndfuld af slagsen til tablets.

Test: Masser af brætspil til tablets

Ingenious

Pris: 19 kr til iPad, 11 kr til Android

Ingenious er et helt abstrakt spil og prøver ikke at være noget andet. Man placerer brikker med to forskellige farver på et bræt. Hver afgrænsede række af brikker i samme farve giver point, og det gælder om at få så mange point, som muligt i alle farver, for det er den laveste score, der tæller, når spillet er slut.

Lykkes det at få 18 point i en farve, får man et træk til med det samme, og hvis man ikke har en brik med den farve, man har lavest point i, kan man bytte sin hånd med brikker.

Spillet slutter, når der ikke er plads til flere brikker. Her er masser af plads til taktik og omhu, både når det gælder om at udtænke metoder til at maksimere sine point og at gøre det svære for modstanderen.

ingenious

Brætspillet kan spilles af en til fire spillere, men i appen kan man kun spille alene eller to mod hinanden. Der er ikke nogen online-funktion, hvor man kan spille mod folk på nettet.

Computerspilleren giver rimelig modstand, mens man lærer spillet, men det er lidt for let, når man er blevet god til det. Spiller man mod andre lokalt, er man nødt til at skiftes til at have telefonen.

Skærmens størrelse er helt fin, selv hvis man spiller på en mobil, og brugerfladen er let og gennemtænkt. Et spil tager 10-15 minutter, men synes man, det er for langt, eller for let, kan man spille på tid med kortere interval end det.

Spillet har den særegne kvalitet, der gør, at det er let at lære, men samtidig afhængighedsfremkaldende. Kombineret med den lave pris får man virkelig noget for pengene, inden man er blevet træt af spillet.

Karakter: 7/10

 

Streamer du musik? Sådan tager du musik med til udlandet uden at få tårnhøj mobilregning

Sidste tilføjelse til sagen

Her følger vi op med den seneste udvikling. Steen Jørgensen fortsatte fortællingen. 13/6/2013 fik historien nyt liv med et indlæg om Microsoft Surface Pro test – super bærbar, halvsløj tablet – Læs den her. De seneste nyheder om temaet kan du læse her.