Med Google Cast Multiroom kan du spille musik i alle rum med B&O PLAY højtalere

Alle B&O PLAY netværkshøjtalere bliver nu opdateret til Google Cast med Multiroom-funktion, så man kan afspille musik på tværs af enheder i hjemmets forskellige rum.

Med Google Cast Multiroom kan du spille musik i alle rum med B&O PLAY højtalere

I starten af året annoncerede Google og B&O et samarbejde, der indebærer, at man med Google Cast trådløst kan sende musik fra streamingtjenester som Spotify, Google Music, Tidal, Deezer og TuneIn direkte til netværkshøjtalere fra B&O.

Med et enkelt tryk på Google Cast-ikonet i appen kan man sende musikken trådløst til netværkshøjtalerne.

Se også: Mobilabonnementer med musik

Google Cast med Multiroom til B&O Play højtalere

Nu kommer der så en opdatering til Google Cast til B&O Play-højtaleren, nemlig Google Cast med Multiroom-funktion, så man kan afspille musik på tværs af enheder i hjemmets forskellige rum.

“At have muligheden for at forbinde musik problemfrit er essentielt for B&O PLAYs succes. Med Google Cast kan du nyde din musik direkte fra skyen i stedet for at afspille den gennem fx din smartphone, hvilket giver premium lydkvalitet og sikrer, at indkommende opkald og sms’er ikke afbryder musikoplevelsen”, siger Senior Vice President fra B&O PLAY, Henrik Taudorf Lorensen i en skrivelse.

Se også: Bedste bluetooth mini højtaler

Valgfrihed er vigtigt

Han understreger, at B&O  tror, at valgfrihed, når det kommer til streamingteknologier, bliver stadigt vigtigere for forbrugeren, så det danske selskab er stolte af at bringe Google Cast Multiroom support til deres netværkshøjtalere, slutter han af.

Google Cast med Multiroom b&o play højtaler

Se også: Test af Beoplay A1

B&O PLAY højtalere der understøtter Google Cast

B&Os to netværkshøjtalere Beoplay A6 og Beoplay A9 anden generation kan bruges med Google Cast teknologien, og Google Cast Multiroom kommer til de to højtalere i løbet af efteråret.

Udover Google Cast er B&O PLAYs netværkshøjtalere i øvrigt også kompatible med Apple AirPlay og Bluetooth.

Se også: Nyheder om Chrome Cast