WD køber Sandisk for 128 milliarder kroner

Western Digital smider enormt mange milliarder på bordet for at blive kæmpestore inden for hukommelseskort og harddisks.

WD køber Sandisk for 128 milliarder kroner

Hvis du skal købe et hukommelseskort til et valgfrit apparat, der har en hukommelsekortplads, og egentlig ikke gider spekulere over, om du har gjort et godt køb eller ej, har Sandisk længe været standardproducenten for mange. Det er næsten sådan, at vi kunne sætte Sandisk og hukommelseskort i samme kategori som iPod og MP3-afspillere, Walkman og bærbar kassettebåndsspiller og lignende.

Omtrent de samme tanker må Western Digital have haft, da de tjekkede hvor mange penge, de havde i pengeboksen (og at både Sandisk og Western er ret store inden for SSD-disks, men det er en helt anden historie).

Se også: Mobiler med plads til hukommelseskort

19 milliarder dollars for Sandisk

Nu har Western Digital nemlig smidt 86 dollar per aktie for Sandisk til en total sum på 19 milliarder dollar, eller et sted omkring 128 milliarder kroner. Gigantopkøbet bliver gennemført helt frem mod tredje kvartal næste år, og vil gøre Western Digital enorme inden for hukommelseskort og SSD-disks.

Opkøbet betyder også en lille torn i øjet på konkurrenten Toshiba, der længe har været partner med Sandisk. Ifølge den deal, der er gjort nu, bliver det partnerskab ikke påvirket, men hvordan det bliver på den lange bane, må vi vente at se.

Rent praktisk betyder opkøbet, at det forholdsvis lille marked for harddiskproducenter (de fleste disks, du ser, produceres af få aktører og får helt enkelt andre brands) bliver yderligere noget mindre i løbet af næste år.