Lumia 650 kan købes på torsdag – se pris og funktioner

Lumia 650 er ny mobil med Windows 10 Mobile fra Microsoft  - den udmærker sig med fornuftige specifikationer til en god pris. Den er klar til salg på torsdag.

Lumia 650 kan købes på torsdag – se pris og funktioner

Lumia 650 er nok ikke den mobil, der vender mobilbøtten for Microsoft, så de pludselig tager markedsandele fra Android og iOS. Der skal andet til end en low/mid-mobil for at gøre det, men derfor ser Lumia 650 altså stadig ud til at være et rigtig godt køb.

Lumia 650 balancerer mellem at være en lowend og midend mobil og den gruppe mobiltelefoner har de seneste år haft det svært – enten vil folk bare have en super billig mobil, der ikke skal kunne så meget eller også vil de have det bedste og bruger gladeligt 5.- 6.000 kroner på det.

Se også: De bedste priser på mobiltelefoner med Windows 10

Lumia 650 – funktioner og specifikationer

Lumia 650 har en skærm på 5 tommer med HD-opløsning og Clear Black display, der skal sikre rigtig gode farver. Skærmen er ellers med Corning Gorilla Glass 3 – den nyeste og mest hårdføre type fra Corning er Gorilla Glass 3.

Selve telefonen vejer 122 grm og er 6,9 millimeter tyk, så er du ude efter let og lommevenlig mobil, går du ikke galt i byen med Lumia 650. Lumia 650 er den tyndeste mobil fra Microsoft nogensinde. Coveret kan i øvrigt tages af, hvis man ønsker en anden farve eller andre materialer. Man kan for eksempel købe covers i imiteret læder eller træ.

Lumia 650 har et kamera på 8 megapixel med autofokus og fotolys samt aperture f/2.2. På fronten sidder der et selfiekamera med vidvinkel, så man får mere med på ens selfie-billeder. Videokameraet kan optage i fuld HD.

Processoren er en Snapdragon 210 krydret med 1 GB RAM. På papiret ikke lige frem et muskelbundt af en mobil, men Microsofts styresystem har gang på gang vist, at det ikke kræver meget motorkraft for at give en rigtig god og hurtig oplevelse, når man bladrer rundt i mobilen.

Den indbyggede hukommelse er på 16 GB og styresystemet optager formentlig 3-4 GB af den plads. Heldigvis kan man sætte hukommelseskort i Lumia 650 med op til 200 GB. Sådan er kort koster faktisk det samme som telefonen – men man kan jo nøjes med mindre. Lumia 650 understøtter egentlig microSD-kort op til 2 TB, men de findes ikke på markedet endnu.

Lumia 650 kommer selvfølgelig med Windows 10 fra start og alle Office-programmerne er med fra start også.

Derudover er der FM-radio, NFC og et batteri på 2.000 mAh.

Se også: Guide: Beskyt dit privatliv på Windows 10

 

Continuum og Microsoft Hello  ikke til Lumia 650

Da Lumia 650 er en af de billigere mobiler fra Microsoft og spec-mæssigt ikke er på niveau med Lumia 950 og Lumia 950 XL, så er der et par interessante funktioner, der ikke følger med Lumia 650.

Lumia 650 får for eksempel ikke Continuum, hvor man kan koble mobilen til en større skærm, tastatur og muss og så bruge mobilen som en egentlig computer.

Lumia 650 bliver heller ikke udstyret med funktionen til ansigtsgenkendelse, Microsoft Hello, hvor man kan låse enheden op, så snart ens ansigt er scannet og genkendt.

 

Pris og tilgængelighed for Lumia 650

Microsoft Lumia 650 henvender sig ifølge Microsoft selv til både studerende og erhverv, da den attraktivt for begge målgrupper har en god god kombination af pris og funktionalitet. Lumia 650 bliver tilgængelig i Danmark på torsdag til en pris på 1.699 kroner. Lumia 650 sælges gennem de fleste danske teleselskaber samt andre forhandlere.

Venter man til maj, kommer Lumia 650 også i en dual-SIM-udgave, der nok vil være endnu mere attraktiv for firmaer.

Se også: Nyheder om Windows 10