Business apps man bare skal have
Business apps – TRIPIT
TripIt er en rejseassistent, der kan være rigtig smart, specielt hvis du lader den få adgang til din mail-inbox og lader den scanne efter billetter og reservationer. Gør du det, så finder du alle rejseinformationer inde i TripIt-appen med bestillingsnummer, afgangstider, adresse på hotellet, afstand til de steder, du har møder og den kommer også med forslag til, hvor du kan spise.
Åbner du appen inden du sætter dig op i flyvemaskinen, så kan du få offline-adgang til informationerne, når du lander i udlandet.
Pris: 7 kroner til iOS
Tripit til AndroidBusiness apps – CamScanner
For nogle år siden skulle jeg sælge lejlighed og købe hus og i den forbindelse skulle advokaten have en masse papirer. Jeg brugte min mobil og så appen CamScanner til at scanne de nødvendige dokumenter ind og så sende dem direkte til advokaten fra mobilen.
Jeg var lidt spændt på, om scanneren gjorde det godt nok, men advokaten sagde intet og siden har jeg brugt denne app, hver gang jeg skulle scanner dokumenter ind.
Man åbner appen og tager et billede af de dokumenter, der skal scannes. Er der flere sider, samles de i en PDF-fil. Det fungerer let og lige til og man kan også navngive dokumenterne, så de er lette at finde igen.
Man kan maile dokumenterne eller uploade dem til forskellige cloud-tjenester.
CamScanner er en app, jeg altid installerer, når jeg skifter mobil – jeg bruger den nemlig rigtig meget og den fungerer bare super godt.
Pris: 7 kroner til iPhone, 32 kroner til iPad