Test: Xiaomi 14T Pro og 14T er fremragende Android-telefoner
Xiaomis T-serie kombinerer rigtig gode funktioner og muligheder med skarpe priser og de er fuldbyrdede alternativer til telefoner, der koster langt mere. Priserne starter fra 4.999 kroner.
Derfor er de fremragende telefoner
Xiaomi 14T Pro imponerer som en budgetvenlig smartphone, der leverer næsten flagskibskvalitet på alle parametre og vi har givet den 81/100 i karakter – læs vores
test af Xiaomi 14T Pro. Den byder på et flot design med en aluminiumsramme og en 3D-buet bagside, som giver et premium-look.
Skærmen er en stor styrke med en imponerende lysstyrke på 4.000 nits og CrystalRes AMOLED-teknologi, hvilket sikrer klare billeder, selv i direkte sollys.
Kameraet er udviklet i samarbejde med Leica og leverer detaljerede billeder med to tilstande: Authentic og Vibrant. Nattefotografering er også i top, men nogle billeder kan have overmættede farver.
Batteriet på 5.000 mAh giver rigtig solid levetid, og med 120W HyperCharge opladning er telefonen fuldt opladet på omkring 20 minutter. Softwaren, HyperOS, kører hurtigt, men der er forhåndsinstallerede apps, som nogle brugere måske finder irriterende.
Telefonen modtager fire års Android-opdateringer og fem års sikkerhedsopdateringer.
Xiaomi 14T er et godt alternativ til Pro-modellen, med mindre forskelle i ydeevne, batteri og kamerafunktioner. Læs vores test af Xiaomi 14T.
Priser
Begge modeller tilbyder fantastisk værdi til prisen, med Xiaomi 14T fra 4.999 kr. og 14T Pro fra 6.499 kr.
Se også: Test af telefoner på video