Nu kan du spærre uønskede opkald med Nexus-mobiler

En ny opdatering til Googles Nexus-mobiler vil gøre det muligt at blive advaret, når du modtager eller foretager opkald til spam-numre.

Nu kan du spærre uønskede opkald med Nexus-mobiler

Der kommer en ny opdatering til Nexus og Android One med Android-systemet. Android har allerede en funktion, der kan fortælle dig, hvem der ringer, selv hvis nummeret ikke allerede er i dine kontakter.

Men som en ny funktion kan systemet nu også fortælle dig, hvornår du modtager eller foretager et opkald til et spam-nummer.

Se også: Den billigste Nexus 6P

Opdatering til Nexus advarer mod spam-opkald

”Spam-callers be gone! I dag begynder vi opdateringen af din Google Phone app med beskyttelse mod spam på Nexus og Android One-enheder for at advare dig mod eventuelle spam-opkald og give dig mulighed for at blokere og anmelde disse numre”, står der i en post på Google+.

”Hvis du allerede har slået Caller ID til, er beskyttelsen mod spam tilgængelig på din telefon, så snart din app har opdateret til den nyeste version”.

Opdateringen kommer i løbet af de følgende dage. Når du har opdateringen, kan du få mere at vide om, hvordan du slår beskyttelsen til på Google Nexus’ supportside.

Se også: Anmeldelse af Nexus 6P