Oneplus Two får ny Android-brugerflade og bliver dyrere

Et kinesisk website hævder at have fået fingre i specifikationerne for Oneplus’ kommende topmodel, Oneplus Two.

Oneplus Two får ny Android-brugerflade og bliver dyrere

Oneplus One var en af sidste års store overraskelser, en topmodel til en pris fra godt 2.100 kroner. Selv Oneplus var overraskede over successen – de håbede på 50.000 solgte eksemplarer, men solgte 1 million. Til prisen var den da også en kandidat til at komme på listen over de bedste mobiler til prisen.

De fik da også skabt stor hype omkring telefonen, både via sjove påfund og knap så heldige påfund, hvor de blandt andet opfordrede til miljøsvineri og lagde sig ud med hele kvindesegmentet med det, der blev kaldt en nedværdigende og sexistisk kampagne.

Sådan finder du billig mobilabonnement.

Oneplus Two specs

En opfølger til Oneplus One er selvfølgelig undervejs, noget de selv har bekræftet og nu har et kinesisk website fået fingre i specifikationerne for Oneplus Two, hævder sitet i hvert fald.

Oneplus Two får en skærm på 5,5 tommer med 2.560 x 1.440 pixel, altså 2K-opløsning. Den får en 64 bit-processor, nemlig Snapdragon 810 og den får også hele 4 GB RAM.

Håber man på et smidigere format end forgængeren, bliver man altså skuffet, lader det til.

Batteriet oplyses at blive på 3.300 mAh.

oneplus two

Sådan finder du billig mobil data.

Ny Android-brugerflade

 

Den kommer måske ikke med Android-brugerfladen Cyanogenmod, men en egenudviklet Android-version baseret på Android 5.0.

Selskabet Cyanogen, der står bag Cyanogenmod, skulle være direkte skyld i dette, da de gav en anden mobiloperatør eksklusiv ret til Cyanogenmod på det indiske marked uden at oplyse dette til Oneplus.

Pris for Oneplus Two

Prisen for Oneplus Two skulle ligge på cirka 2.800 kroner, altså lige dyrere end forgængeren, men den får så også bedre specifikationer. Oneplus har selv meddelt, at de kun har tjent meget lidt på Oneplus One, da den blev solgt til en pris lige over, hvad det kostede at producere den.

Fra og med i dag kan du i øvrigt købe Oneplus One uden en indbydelse på selskabets hjemmeside.

Læs nyeste rygter og nyheder om Oneplus.