Outlook mail-appen til iOS og Android bliver endnu smartere

Outlook Mail bliver nu udstyret med en række nye funktioner, der omfavner Facebook, Evernote og Wunderlist. Se her, hvad Microsoft har i ærmet.

Outlook mail-appen til iOS og Android bliver endnu smartere

Det er snart et halvt år siden, at Microsoft i november sidste år opkøbte den meget populære kalender-app Sunrise, der fås til både iOS og Android. Det lader nu til at give pote, da Microsoft har annonceret, at der i en kommende opdatering til Outlook mail-appen til Android og iOS kommer en ny funktion.

Calendar Apps hedder den, og med den kan du integrere kalendere og huskelister fra andre apps.

Se også: Hvordan sparer man penge på mobilabonnementer? Se guide

 

Microsofts Calender Apps får flere nye funktioner

Udover kalendere fra Outlook.com, Office 365, Gmail og iCloud, kan du nu også synkronisere kalendere fra Facebook, Wunderlist og Evernote med din Outlook-app.

Vil du vide hvordan de hver især virker, kan du her se, hvad du skal gøre, når du har synkroniseret hver af dem og er logget ind.

 

Calendar Apps: Facebook

Du kan altså med Calendar Apps synkronisere din Facebook-konto med Outlook og dermed se alle de begivenheder, dine venner har inviteret dig til og få notificeringer om fødselsdage.

En fin detalje er, at du kan åbne invitationen til en begivenhed og se alle detaljerne, så som tid og sted, og tilmed besvare invitationen. Helt uden at skulle ind i Facebook-appen.

Se også: Test af de bedste Android mobiler

 

Calendar Apps: Evernote

Evernote er en fantastisk app for alle, private som professionelle til at holde styr på noter, huskelister og så videre. Og både for familien Danmark og erhvervsmanden er det smart at kunne synkronisere indkøbslisten eller noterne til mødet næste dag.

Nu kan du med integreringen med Outlook sætte en påmindelse på en note, og så dukker den op i kalenderen, hvor du også vil finde et link til noterne, hvis du nu lige har brug for at læse det igennem.

Se også: Test af iPhone SE

 

Calendar Apps: Wunderlist

Også Wunderlist er en smart og enkel app til at lave huskelister i din smartphone. Integrationen mellem Calendar App og Oulook gør, at du har de mest presserende huskelister i kalender sammen med alle dine andre møder.

Eventuelle noter, der hører til en huskeliste, vil også være med.

Microsoft: Dette er kun begyndelsen

Ifølge Microsoft er dette kun begyndelsen, og de håber, der vil komme flere apps med i løsningen efterhånden.

Outlook er en af de absolut bedste af de gratis Android og iOS e-mail-apps til alle  slags brugere. Det her er kun et plus oveni.

Se også: Nyheder om kalendere til mobiltelefoner

Kilde