Hudlæge advarer mod ny populær modermærke-app – den kan koste menneskeliv

Hudlæge er chokeret og advarer kraftigt i mod den nye app Skinscan, der kan bruges til at scanne og tjekke modermærker for kræftrisiko. Firmaet bag appen forsvarer sig med, at det faglige er på plads og at de har haft tæt dialog med Sundhedsstyrelsen om appen.

Hudlæge advarer mod ny populær modermærke-app – den kan koste menneskeliv

Teleskin, der står bag den nye app Skinscan, forklarer, at Danmark er blandt de hårdest ramte lande i verden, når det gælder tilfælde af modermærkekræft, men at den ofte opdages alt for sent. Derfor har de udviklet appen Skinscan, som de proklamerer vil redde menneskeliv.

Appen fungerer ved, at man scanner sit modermærke og besvarer en række spørgsmål herom. Herefter analyserer appen billedet ud fra en billeddatabase for endeligt at konkludere, om modermærket er typisk eller atypisk.

Se også: Tjek prisguide og find den billigste mobil

Hudlæge i chok og advarer mod Skinscan

Hudlæge og Ph.d. Søren Frankild er dog yderst bekymret over risikoen ved at anvende Skinscan.

”Som erfaren hudlæge er jeg i chok over, at man kan vildlede danskerne på denne måde. For at vurdere et modermærke er det nødvendigt at gøre brug af dermatoskopi, som er et forstørrelsesglas, der forstørrer modermærket ca. 10 gange og med direkte LED lys fremhæver strukturerne i modermærket. Dermatoskopet er nødvendigt for at kunne se detaljerne i et modermærke, som er afgørende for en vurdering af modermærket iht. ABCD reglerne, der afgør, om et modermærke er farligt eller ej. Ofte er det alligevel svært for os at vurdere, til trods for brug af dermatoskopi, vores erfaring fra mange års træning, uddannelse og episkopikurser. I mange tilfælde må vi fjerne modermærket og undersøge det med mikroskop, efter det er påført specialfarvninger for at kunne afgøre, om modermærket er ondartet eller ej – tager man fejl, risikerer patienten at dø”, siger Søren Frankild.

Se også: Test af apps til iPhone og Android

“Kan koste menneskeliv”

Skinscan vurderer modermærket automatisk, og der står hverken læger eller hudlæger bag appen. Søren Frankild mener, der kan være tale om kvaksalveri iht. lægeloven. Teleskin gør flere steder opmærksom på, at appen ikke skal erstatte et lægebesøg, men alligevel beskriver de appen som et hjælpeværktøj til selvundersøgelse.

”Jeg er stærkt bekymret for, om appen i sidste ende vil koste menneskeliv, da der er stor risiko for, at forbrugerne at blive fejlinformeret og venter for længe med at få fjernet en modermærkekræft, og hvem skal så stå til ansvar”, spørger Søren Frankild.

Se også: 4G til den billigste pris

Sundhedstyrelsen indblandet

Sundhedsstyrelsen er nu i gang med at undersøge, om appen overholder lægeloven og lever op til de fastsatte retningslinjer for sundheds-apps, som sundhedsstyrelsen foreskriver, oplyser Søren Frankild.

 

Teleskin: Kritik må bero på misforstålse

Bestyrelsesformand i TeleSkin, Søren Ankerstjerne, forklarer, at ScanSkin ikke er lavet til at stille diagnoser, men at den kan vurdere, om der er tale om et typisk eller et atypisk modermærke. Kritikken fra Søren Frankild må derfor bero på misforståelser, mener Ankerstjerne:

”Der må være tale om, at Søren Frankild har misforstået konceptet for vores app, skinScan, som af myndighederne er CE mærket i klasse 1 for medicinsk udstyr. Vi uddyber gerne over for ham, hvis han ønsker det. Vi ser lægerne som samarbejdspartnere – ikke som konkurrenter.”

”Vi er helt enige med Søren Frankild i, at det er læger, der stiller diagnoser. Derfor gentager vi – igen og igen – appen er ikke lavet til at stille diagnoser. Den kan vurdere, om der er tale om et typisk eller et atypisk modermærke. Det er udelukkende læger, der afgør om den enkelte skal i gang med behandling eller andre lægelige forløb. Vores app er kun et redskab den enkelte nemt og overskueligt kan bruge for løbende selvundersøgelse af modermærker og hudforandringer. Man kan gennem appen få en bedre forståelse af, hvordan et atypisk modermærke ser ud, hvis man har sådan ét” siger Søren Ankerstjerne og fortsætter:

”Vores mål med app’en er at få danskerne til at holde øje med forandringer og dermed få folk til at gå til læge i tide. Overlevelsesprocenten er 95 pct., når modermærkekræft opdages i tide, mens den er ned til 3 pct., når kræften opdages sent. Ved at være opmærksom på huden og ved at lære de små forandringer at kende kan man ved hjælp af selvundersøgelser med skinScan mindske risikoen for at opdage forandringer for sent.”

Forskere og læger bag

Bag appen står et hold erfarne internationale læger og forskere forklarer Teleskin. Appen hviler på 30 års erfaring og viden om hudkræft.

SkinScans ’hjerne’ (algoritmer) er baseret på mere end 65.000 billeder af raske og syge modermærker fra hudklinikker og 20.000 konsultationer. ”Det er hele eksistensberettigelsen, at appen er baseret på et stort og solidt fagligt grundlag. Vi har ingen udeståender med Sundhedsstyrelsen, som vi netop har haft en tæt dialog med under godkendelsesproceduren med appen. Uden solid faglighed bag har en sådan app ingen gang på jorden,” siger Søren Ankerstjerne.

”Hvis ikke der var hold i denne app’, så ville investorer næppe have investeret 6 mio. kr. i den – indtil nu. Vi kan se, at appen passer godt til danskernes ønske om at følge med i egen sundhed, og vi forventer, at der er et stort internationalt marked, der venter forude. Det gør vi, fordi netop kombinationen af videnskab og banebrydende teknologi er fremtiden,” siger Søren Ankerstjerne.

Skinscan er hentet mere end 25.000 gange siden lanceringen den 7. august, oplyser Teleskin.

Også kritik af Apples sundheds-app

Da Apple lancerede deres sundhedstjeneste Healthkit, blev den også genstand for kritik. Med Healthkit kan man holde øje med sin personlige sundhed og motion via en app til iPhone, men læger advarede den gang, at der bestemt ingen garanti er for, at Apple kan levere sundhedsprodukter, som er præcise nok, men som brugerne måske vil stole for meget på alligevel.

En Dr. Dushan Gunasekera, læge i London, sagde den gang til forbes.com, at det vil være en hjælp for lægerne at have adgang til denne type data hos patienterne, men da lægerne ikke kan vide, hvor præcis denne data er med det udstyr, som Apple stiller til rådighederne, så kan de reelt ikke bruge det til noget.

Gunasekera advarede også mod, at patienterne vil stole for meget på de data, som Apples udstyr kan levere og at det kan mislede og gøre patienterne paranoide.