Spotify klar med video og podcast – angreb på Apple
Spotify er rigtig gået i offensiven og melder sig klar til kamp mod Apples kommende streaming-tjeneste Apple Music. De to kæmper angiveligt en hård kampen bag kulisserne, hvor Apple skulle have forsøgt at presse musikselskaberne til at droppe Spotifys gratis tjeneste. Noget de ser ud til at have fået held med.
Som modsvar har Spotify lanceret Spotify Running, en tjeneste hvor musikken man lytter til mens man løber, passer til ens tempo. Men de har også mere i baghånden.
Tjek inden du køber: Guide til billig mobilabonnement
Brugerne vil andet end bare musik
Med Spotify More Than Music kan man fremover også se videoklip og lytte til podcast inde i Spotify universet. Spotify oplyser selv, at de kommer med de muligheder, da de kan se, at forbrugerne nogle gange har behov for at skifte væk fra musikken for at blive opdateret på de seneste nyheder, lytte til en podcast eller se et videoklip. Det vil Spotify så gerne give mulighed for at brugerne kan gøre inde i deres eget univers.
Man vil kunne få underholdning, nyheder og klip fra blandt andre ABC, BBC, Comedy Central, Condé Nast Entertainment, ESPN, Fusion, Maker Studios, NBC, TED og Vice Media. Mange flere er på bedding, lover de.
Se også: Mobilabonnement med Spotify
“Vi er først lige begyndt”
”Vi vil gerne give brugerne en rigere og mere intens Spotify-oplevelse,” siger Daniel Ek, grundlægger og CEO i Spotify og fortsætter: ”Vores mål er, at Spotify bliver soundtracket til vores allesammens liv ved at tilbyde en verden af underholdning, der kombinerer det bedste udvalg af musik, podcasts og video til vores brugere. Og vi er først lige begyndt.”