Ny app fra Google skal give folk bedre sikkerhed

Med Googles nye app, Trusted Contacts, kan familie og venner holde øje med en, hvis man giver dem lov til det. 

Ny app fra Google skal give folk bedre sikkerhed

Trusted Contacts er en ny app fra Google til Android, der kan bruges til at skabe mere sikkerhed og tryghed.

 

Lad folk se din position – mere tryghed

Måden, Trusted Contacts fungerer på, er egentlig ret simpel. Du vælger nogle kontakter, som du stoler på, som kan få adgang til dine aktiviteter.

Hvis man ikke svarer tilbage på en anmodning om din lokation inden for 5 minutter, så bliver det automatisk delt med de folk, du stoler på.

Med Trusted Contacts kan man manuelt vælge at dele sin lokation, hvis man gerne vil have, at folk skal vide, hvor man befinder sig.

Se også: Find bedste tilbud på mobiltelefoner

 

Kan hjælpe folk på vej

En smart funktion er, at man kan hjælpe folk frem til deres mål og følge dem virtuelt på telefonen. Når man så ikke vil dele sine aktiviteter mere, så trykker man på en knap øverst i appen. Nogle vil måske også bruge den for at sikre sig, at deres familie og venner er i god behold.

Selvom der findes apps, der i forvejen gør, hvad Googles Trusted Contacts tilbyder, så kan samarbejdet med andre af Googles apps give denne app en fordel. Lige nu er den begrænset til, hvad der er blevet nævnt. Du kan hente appen til til Android her.

Der er ingen informationer om en eventuel lancering til iOS.

Se også: Nyheder om Android