Undgå p-bøder på ferien med app

Med en app kan du holde styr på parkeringsregler og -priser i i hvert fald 8 populære ferielande i Europa.

Undgå p-bøder på ferien med app

Det kan blive en dyr fornøjelse, hvis man ikke har styr på feriedestinationens p-regler. Regler om parkering varierer nemlig fra by til by og land til land, og ikke mindst p-automaten kan være et mysterium at aflæse.

I Spanien skal man på ensrettede veje parkere i den side af vejen, hvor husene har ulige numre – på dage med ulige dato. Til gengæld skal man parkere på den side af vejen, hvor husene har lige numre på dage med lige dato. I Madrid findes der zoner, hvor man maksimalt må parkere to timer.

Se også: Billig roaming i udlandet

 

 

I Tyskland er den danske p-skive ikke gældende, og du skal i stedet udstyre bilen med en tysk p-skive. EasyPark oplyser dog, at man ved at bruge deres app automatisk kan finde frem til, hvad man skal gøre hvor og sammen med telefonens placering fra GPS’en fastsættes tariffen for at parkere.

EasyParks app er tilgængeligt i otte europæiske lande, heriblandt lande som Spanien, Italien og Tyskland.