Debitel bliver til Call Me

Der er gået mode i de mere friske navne. TDC Kabel-tv blev til YouSee, og nu skifter Debitel navn til det mere moderne Call Me. Det sker, fordi rettighederne til navnet udløber i 2009. Debitel-ejerne Telia afviser at navneskiftet skal ses som en distancering fra det gamle ry.

Debitel bliver til Call Me

Det Telia-ejede selskab Debitel har fra i dag skiftet navn til det mere friske navn Call Me med dertilhørende skotskternet baggrund i logoet. Ifølge Debitel skyldes det, at rettighederne til navnet fra det tyske firma udløber i 2009. Men på grund af de mange kommende udfordringer et navneskift nødvendigvis skaber, har de valgt allerede at gøre det nu.

Efter Telia overtog Debitel lød aftalen på, at rettighederne kun skulle løbe til 2009. Det har skabt en god mulighed for Debitel at skabe en smule distance til deres tidligere lidt blakkede ry.

– Debitel har da fået nogle ridser i lakken, men det er ikke noget, vi decideret kan lægge bag os. Men navneskiftet kan forhåbentligvis være med til at gøre en forandring, håber Call Me’s markedsdirektør, Helle Nedergaard, mens Jesper Brøckner, administrerende direktør hos Telia, også ser det som en kærkommen mulighed for at skabe noget godt.

– Vi kan nu tage det bedste fra Debitel, som er de gode tilbud og de skarpe priser, og det bedste fra Call Me, som er muligheden for at prøve nye ting af, siger han, og afviser samtidig, at navneskiftet er presset igennem fra Telia ved overtagelse.

Dog vil tidligere Debitel ikke til at lave den store image-forandring, da de derved mener, at selskabet vil skabe utroværdighed hos kunderne.

– Ændringen er noget, kunderne selv skal opleve. Vi vil skabe forandringen gradvist, så kunderne på den måde kan erfare, at der er gjort noget nyt, siger Helle Nedergaard.

Det videre forløb i sagen

Få den kronologiske fortsættelse i sagen og anvisning til hvor du finder seneste nyt om emnet. Redaktionen gik videre med sagen. 30/11/1999 havde vi dette at sige med fortællingen Ny direktør for debitel/Call me – Den videre historie kan du læse her. Få også seneste nyt om sagen her..