Det mest alvorlige problem ved lightningstik på iPhone 7

iPhone 7 kommer med lightningstik til både oplader og headset - så hvordan lytter man til musik, hvis man samtidig lader telefonen op?

Det mest alvorlige problem ved lightningstik på iPhone 7

Hvordan lytter man til musik på sin iPhone 7 med kablet headset, hvis man samtidig er ved at lade mobilen op? Apple har jo fjernet jackstikket for kun at bruge lightningstik til både opladning og headset med kabel.

Det spørgsmål stiller mange sig nu efter lanceringen af iPhone 7 er stilnet af.

Se også: Specifikationer for iPhone 7

Musik og opladning på samme tid på iPhone 7 med Lightning Dock

Apple kom ikke med noget svar på det i går og det ser ud til, at man er nødt til at betale sig fra det problem ved at købe en Lightning Dock til 399 kroner.

Ellers er det faktisk ikke muligt både at høre musik med kablet headset og oplade iPhone 7 på samme tid.

Se også: Måder at lytte til musik på iPhone 7

Det kan man med Lightning Dock

Apple skriver selv i beskrivelsen af deres lightning dock, at man kan slutte ens hovedtelefoner til docken, så man kan høre musik, mens telefonen synkroniserer og oplader eller man kan forbinde docken til aktive højttalere eller et stereoanlæg med et 3,5 mm kabel og så afspille musik eller podcasts direkte fra iPhone 7 på den måde.

Derudover kan du selvfølgelig benytte dig af bluetooth-headset.

Se også: Den billigste iPhone 7

Dårlig løsning

Det er dog rigtig ærgerligt, at Apple ikke har en adapter eller lignende med i æsken til iPhone 7, så det problem kunne løses enkelt og gratis for kunderne – selvom trådløse headset er populære, så kender vi her på redaktionen stadig mange, der benytter sig af headset med ledning.

Rejser man meget er det heller ikke sikkert, at det er den bedste løsning at bruge en lightning dock til opladning og musikafspilning.

Se også: Nyheder om iPhone 7

 

Er iPhone 7 værd at opgradere til? Se vores reaktion og vurdering herunder:

Det sidste nye om emnet

Siden vi kørte denne historie er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. d. 8/9/2016 fulgte vi historien op med artiklen; Danmark rykket op i iPhone-superligaen til glæde for de danske teleselskaber – Du finder artiklen her. De sidste nyheder om temaet finder du her.