Her er brillerne der svarer til 25 tommer fuld HD-skærm
Jeg har selv haft briller siden 7. klasse og har egentlig altid været ganske godt tilfreds med dem – har haft kiksede nørdbriller, runde John Lennon-briller, 8-kantede designbriller, flueøjne-solbriller med styrke og nu ret almindelige sorte briller.
Men nu kan det godt være, at jeg snart skal til at se mig om efter et par andre lidt mere futuristiske briller, nemlig Google Glass, eller Google Briller. De har faktisk specifikationer, som ville være passende for en smartphone, det afslørede Google i går.
Der sidder et kamera med 5 megapixel i brillerne, og det kan optage video i HD med 720 p. Der er også plads til 16 GB hukommelse, men 4 af dem skulle blive brugt til brillernes styresystem (ja det er lidt syret at skrive ”briller og styresystem” i samme sætning, men der er sket meget på teknologifronten de sidste par år).
Men det bliver sådan set bedre endnu. Brillerne kan nemlig kobles til nettet og til Google skytjenester. Der er dog ikke 4G eller 3G i brillerne, kun Wi-Fi. Også Bluetooth er der fundet plads til, hvis man skal overføre billeder eller videoer til andre enheder inden for rækkevidde.
Derudover er de også udstyret med lige med old school USB-port.
Smarte covers til Galaxy S4 – se video her.
Google oplyser, at brillerne kan klare en dag på en opladning, men dog ikke hvis man optager meget video eller bruger dem til videosamtaler.
Google forklarer endelig også, at når man bruger brillerne, svarer det til at se på en 25 tommer stor tv-skærm i fuld HD fra 2,2 meters afstand.
Brillerne skulle være ‘one seize fits all’, men man skulle kunne justere på dem, hvis det bliver nødvendigt.
Du kan se brillerne i aktion her.