Misfit Shine 2 Swimmers Edition er officielt på markedet

Misfit Shine 2 Swimmers Edition kan bruge til svømning og også som almindelig fitness-tracker - se specs og pris for den nye fitness-tracker fra Misfit.

Misfit Shine 2 Swimmers Edition er officielt på markedet

Alle regner med, at wearables bliver den helt store trend de næste par år. Selskaber som Jawbone, Fitbit, Pebble og andre producenter at de smarte gadgets håber derfor alle at få en bid af markedet.

Endnu et af de selskaber er Misfit, der har haft nogle rigtigt succesfulde produkter på markedet, blandt andet deres aktivitets-tracker Shine, der først så dagens lys tilbage i 2013.

Det var start-up-selskabets første produkt på det kommercielle marked. Siden har Misfit også lanceret Ray, en anden fitness- og søvn-tracker, samt en efterfølger til Shine, nemlig Shine 2. Endelig har de også sendt en billigere version, Flash, og dens endnu billigere lillebror Flash Link på markedet.

Se også: De bedste aktivitets-trackere

 

Misfit Speedo Shine 2 Swimmer’s Edition

Sidste år kom så Speedo Shine, der, som navnet afslører, er lavet i samarbejde med den legendariske producent af badetøj. Der var kun en stor forskel i forhold til den oprindelige Shine-tracker, nemlig at den var rettet specielt mod svømmere og derfor indeholdt en særlig tracking-algoritme til svømning.

Nu er det så anden generation af denne svømme-tracker, der også er udviklet i samarbejde med Speedo, der er på vej på markedet.

Den har det enkle navn ”Misfit Shine 2 Swimmer’s Edition, hvilket altså betyder, at Speedo-delen er taget ud af navnet, selvom enheden stadig har et Speedo-logo på bagsiden.

Det gør dog ikke noget for funktionerne, der blandt andet tæller vandtæthed ned til 50 meter, og den kan tælle antal strækninger i løbet at svømmetræningen. Der er også en svømme-timer, der vibrerer, hvilket jo er smart, når man er neden under vandet. Der er flerfarvede LED-lamper til at markere notifikationer og andre ting, du skal være opmærksom på.

Se også: De bedste aktivitetsarmbånd

Også som almindelig aktivitets-tracker

Udover de særlige svømme-funktioner, kan Shine 2 Swimmer’s Edition det samme som en almindelige aktivitets-tracker – holde øje med din søvn, tælle skridt, modtage notifikationer om beskeder og opkald og så videre.

En ting, der er værd at bemærke ved denne nye Misfit-enhed er, at selskabet lover en utroligt lang batteritid – op til seks måneder uden at skulle lades op.

Har du en ældre Misfit-tracker, for eksempel Ray eller Shine 2, har du mulighed for at inkludere svømme-tracking for 10 dollar per enhed som et in-app-køb. Det er dog ikke alle enheder, der understøtter det.

 

Pris for Misfit Speedo Shine 2 Swimmer’s Edition

Misfit Speedo Shine 2 Swimmer’s Edition kan købes allerede nu på selskabets hjemmeside og står til 119,99 dollars, knap 800 kroner.

Se også: Nyheder om Misfit