Se alle vinderne fra Mobil Awards 2012

Mobil Awards 2012 er netop overstået. Se hvem der vandt priserne for de bedste produkter i 2012.

Se alle vinderne fra Mobil Awards 2012

For ganske få øjeblikke siden satte vi proppen i for kåringen af alle de bedste produkter, tjenester og personer i mobilbranchen til Mobil Awards 2012. Find alle vinderne her.

Læserprisen bedste smartphone 2012

Den vel nok vigtigste pris er læserprisen for bedste smartphone 2012. Man har kunnet stemme de sidste 14 dage på mobil.nu på en række af de absolut bedste telefoner på det danske marked lige nu og der blev afgivet mere end 3.000 stemmer. To telefoner har siden dag 1 taget teten og holdt den lige siden, men en vinder skal kåres.

Prisen går til Samsung Galaxy S III

Læserprisen bedste producent 2012

Det er ikke rart for en producent at få ørerne i maskinen, når det kommer til ens kunder eller potentielle kunder.  Smarte mobiler, tablets og unikke funktioner gør ikke det hele, der skal være høj service over hele linjen, lige fra man køber til håndteringen af de eventuelle problemer, der måtte opstå.

Vi har ladet læserne tale og de har kunnet stemme på mobil.nu siden den 1. november på den producent, som de mener har gjort det bedst her i 2012. Der har været tæt løb mellem to producenter.

Prisen går til Samsung.

Bedste smartphone 2012

Prisen for bedste smartphone 2012 går til en smartphone, der appellerer ekstremt bredt, men samtidig ikke er bange for at prøve grænser af og vise hvad der er teknologisk muligt.

Prisen går til Samsung Galaxy S3

Årets danske person, som har gjort noget ekstraordinært på mobilmarkedet.
Prisen går til en person for sit utrættelige arbejde med mobile112, en app til ordblinde og indvandrer der har svært ved det danske sprog. Appen er så småt begyndt at gå sin sejrsgang i udlandet, hvor den høster store roser.

Mobile112 kan også benyttes af os, der ikke har problemer med at læse, da den kan oversætte tekst på billeder. Dette er f.eks gavnligt, hvis du er på ferie i Spanien og tager et billede af et vejskilt. Der kan Mobile112 så oversætte fra spansk til dansk.

Prisen går til Flemming Ast.

Årets danske virksomhed med fokus på mobilitet 2012:
Årets danske virksomhed med fokus på mobilitet 2012 går til et firma, der hele tiden opdaterer med fine og brugbare funktioner, der udnytter vores smartphones mange muligheder til gavn og glæde for 750.000 danskere i hverdagen.

Prisen går til Krak.

Årets bedste danske tjeneste, markedsføring eller innovation 2012:
Prisen for ”Årets bedste danske tjeneste, markedsføring eller innovation 2012” går til et firma, der se seneste år har kæmpet med at finde det rigtige ben at stå på, men som nu lader til at have genopfundet sig selv og i den grad formået at markere sig med et design, som nogen elsker og andre hader, men det har flyttet og gør det stadig, grænserne for, hvordan man kan pakke utrolig flot lydkvalitet ind.

Prisen går til B&O for deres Beoplay-serie.

Bedste styresystem 2012
Prisen til årets bedste styresystem går til et styresystem, der virkelig har haft noget at skulle bevise. Og som så sandelig også har vist sig fra sin fremmeligste side. Ikke kun med at udvikle et originalt, anderledes og alligevel super velfungerende styresystem og brugerflade til smartphones, også tablets og computere smelter sammen med det i én stor dejlig brugeroplevelse. Det er nyt, det er flot, det er brugervenligt.

Prisen går til Windows Phone 8!

Bedste danske app 2012
En god app behøver egentlig ikke at skulle kunne så vildt meget, den skal bare have et mål med det den vil – et mål og et koncept, der rigtig gerne skal gøre alt lettere for os forbrugere. Er appen så samtidig flot banket op, ja så kan vi kun sige, at vi har en vinder.

Prisen går til e-takeaway!  

Bedste danske spil 2012
Prisen for bedste danske spil 2012 går til et spil, der kun skulle bruge en uge på at blive hentet 3 millioner gange! Man kan spille det, når man bare lige skal slå 5 minutter ihjel, man kan spille det i timer af gangen, det er flot, farverigt og ikke mindste ekstremt vanedannende!
Prisen går til Subway Surfers.

Bedste tablet 2012
Prisen til Bedste tablet 2012 går til en tablet, der taler til brugerens kreative sjæl. Det er en tablet, der ikke kun lader dig sidde passivt og blive underholdt, men en tablet der viser det potentiale, der er i en stor flot skærm kombineret med smarte kreative og praktiske arbejdsredskaber. Kryder man det med en pen, ja så har vi den bedste tablet 2012.

Prisen går til Samsung Galaxy Note 10.1

Bedste design 2012
Uanset, hvor spækket en smartphone er med tonsvis af teknik og fabelagtige funktioner, så betyder det bare noget helt særligt, når man får en smartphone i hånden, der er så godt, lækkert og helstøbt skruet sammen at man selv kommer til at ligne noget katten har slæbt inden for.
Prisen går til Nokia Lumia 920

Bedste kameramobil 2012
Prisen for bedste kameramobil 2012 går til en mobil, der ikke kun tager virkelig gode billeder og videoer, det er også bare helt generelt en af de bedste smartphones, der er lanceret i år.

Prisen går til Nokia Lumia 920

Bedste GPS-løsning til smartphone 2012
Prisen for bedste GPS-løsning til smartphones 2012 går til en løsning, der tager alt det bedste fra den rigtige GPS til bilen og kombinerer det med smarte mobile løsninger og muligheder. Og så findes det til de tre store styresystemer.

Prisen går til Navigon

 
Mest smæk for skillingen 2012
Den var billig, da den kom på markedet og lige nu er den virkelig billig. Alligevel har den Android 4.0, flot brugerflade, lækre detaljer, super lyd til musik og hele 25 GB gratis plads hos Dropbox. Det er en kombination, der er svær at komme uden om, når der skal uddeles smæk for skillling.

Prisen går til HTC Desire C.

Bedste business-mobil 2012
Prisen for bedste businessmobil 2012 går til et produkt, der lader medarbejderen gøre andet end bare at læse mails eller sende en fil frem og tilbage. Den giver dig ganske enkelt en sprællevende elektronisk business-kammerat, som gør arbejdsdagen mere effektiv og sjovere.

Prisen går til Samsung Galaxy Note 2.

Bedste headset 2012
Prisen for bedste headset 2012 går til et headset, der viser, at periferiudstyr snart bliver så intelligent, at det løber fra smartphonen. Den er samtidig et udtryk for en tendens, der handler om, at smartphonen ”falder fra hinanden”, at den kan blive meget lille, et smykke, eller hvad som helst, fordi den kan integrere med alverdens smart ekstraudstyr. Det her er et fornemt eksempel på sådan noget.
Prisen går til Sony MW1

Bedste tilbehør 2012
Bedste tilbehør 2012 går til et produkt, der allerede inden det kom på gaden med rette kunne ophøjes til et ikonisk design. Lyden er samtidig helt unik og den trådløse teknologi taler med både iPhone, Android og Windows Phone.

Prisen går til B&O Beoplay A9

Mobil Awards 2012 er sponsoreret af Nokia og Huawei

nokia huawei logo

Flere nyheder om emnet

Næste kronologiske historie om emnet finder du her. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. 15/11/2012 fik historien nye ben at gå på med sagen om Toshiba lancerer ny hybrid – Artiklen kan læses her. Læs også seneste nyt om temaet her..