Billede: Her er iPhone 5S front og skærm på samlebånd

Det begynder nok at krible og krable i fingrene på Apple-fans, der vil have fat i den næste iPhone. Nu er der dukket billeder op af fronten og skærmen på næste iPhone.

Billede: Her er iPhone 5S front og skærm på samlebånd

En kinesisk blog-tjeneste har publiceret billeder af det, der angiveligt er fronten og skærmen på den næste iPhone, iPhone 5S eller iPhone 6,m det skriver gforgames.com.

Delene ligger på et samlebånd og bekræfter tidligere rygter om, at masseproduktionen af iPhone 5S / iPhone 6 er sat i gang.

Rygterne siger ellers, at den bliver udstyret med en A7-processor, fingeraftryksscanner og bedre kamera med dobbelte fotolamper.

Apple præsenterede desværre ingen ny iPhone på WWDC 2013, som blev afviklet for et par uger siden, men der er klare forventninger om, at Apple lancerer iPhone 5S eller iPhone 6 til efteråret og så vil den formentlig være klar i butikkerne få uger efter.