Dansk super-app truer københavner-firma med retssag
Click a Taxi er en fiks app til bestilling af taxier. Appen er dansk udviklet og har i efterhånden mange måneder kunnet bruges i mange lande.
Appen rullede først ud til de danske taxi-selskaber, heriblandt 4×35 i København. Men efter to års samarbejde er der kommet så meget grus i maskineriet, at samarbejdet er stoppet. Click a Taxi mener, at 4×35 er for langsomme til at indarbejde nye funktioner i appen og samarbejdet er gået i hårdknude.
4×35 har derfor sendt en sms til sine kunder om, at de ikke længere kan bruge Click a Taxi til bestilling af deres hyrevogne, og at de fremover i stedet kan bruge 4×35’s egen app. Det skriver business.dk.
Det mener folkene bag Click a Taxi er en brud på markedsføringsloven, da dem, der har sagt ja til at modtage sms’er fra Click a Taxi ikke har sagt ja til at modtage sms’er fra 4×35. Click a Taxi sammenligner 4×35’s handling med spam og har sendt sagen til Forbrugerombudsmanden og de overvejer at køre sagen i retten.
Læs masser af guides til iOS, Android og Windows Phone her
Jacob Gulmann, der er adm. direktør i 4×35, afviser anklagen med, at det er dem der har kundeforholdet, og at Click a Taxi er en bestillingsform.