Første indtryk: Sony Xperia Z Ultra

Sony Xperia Z Ultra blev lanceret i går. Vi har prøvet den store sag med skærm på 6,3 tommer.

Første indtryk: Sony Xperia Z Ultra

Sony prøver nu kræfter med kategorien der ligger mellem tablets og smartphones med Sony Xperia Z Ultra, den såkaldte phablet-kategori.

Telefonen, for det er et produkt du kan ringe med, har en skærm på 6,44 tommer og et format der trods størrelsen gør den god at holde på. Den glider faktisk fint ned i lommen, selvom den nok ikke passer ned i alle bukselommer.

”Størrelsen på telefoner i dag signalerer på mange måde flagskibspordukt, og her tilbyder vi ikke bare det, men også ydeevne i topklasse”, fortalte Rikard Skogberg fra Sony til Mobil, da vi mødte ham for at se nærmere på Sonys nye topmodel.

Og det er ikke bare størrelsen, der signalerer topmodel, det må man give Skogberg. For eksempel er det den første enhed med den nye Snapdragon 800-processor og den har hele 2,2 GB RAM.

Designet kender man fra den ”lille” Xperia Z og både front og bagside er lavet i glas. Rammen på Xperia Z Ultra er derimod i aluminium. Den er let at holde i en hånd, ikke kun på grund af den lave vægt, men også fordi den er relativ smal.

Lidt overraskende er der ikke beskyttelse ved jackstik-indgangen til headset som på Xperia Z. I stedet for at lukke tæt til med en lille plastikdims, så er jackstik-indgangen behandlet med det materiale, der skulle beskytte mod vand.

Xperia Z Ultra kommer i øvrigt også med en docking-station med lader indbygget.

Skærmen er i fuld HD med 1920 x 1080 p og bruger det, som Sony kalder for X-reality. I det eksemplar, vi har prøvet, kan vi se en del af skærmen med X-reality og en del uden og man ser tydeligt stor forskel i skarpheden med X-reality aktiveret.

Det er en teknik, som kommer fra Sonys tv-afdeling og blev lanceret på CES i La Vegas tidligere i år. Det er udviklet til at kunne tilpasse lavt opløst materiale til højt opløst 4K-opløsning, forklarer Rikard Skogberg til Mobil, der påpeger, at teknikken altså også kan bruges i andre sammenhænge som her.

Noget, der i tech-sammenhænge lidt overraskende har fået et comeback, er pennen. Den er kommet tilbage i takt med at producenterne skulle finde nye anvendelsesmuligheder til de store skærme på phablets og tables. Sony hopper også med på den vogn med Xperia Z Ultra, men i stedet for at man skal bruge en speciel pen som hos Samsung, kan man med Sony Xperia Z Ultra bruge en almindelig blyant eller kuglepen.

Når vi tester at skrive fungerer det rigtig godt og ens noter kan laves til redigerbar tekst. Man kan naturligvis også bruge touch-tastaturet til at tage noter med og det kan indstillinger til højre eller venstre på skærmen, hvis man har behov for at skrive med kun en hånd.

Der følger også et headset med til Xperia Z Ultra – eller et handset, som Sony kalder det. Det fungerer dels som et almindeligt bluetooth-headset, men det kan også bruges som et telefonrør, du kan holde op til øret og tale i.

Det har Sony formentlig gjort for at komme folks skepsis lidt i forkøbet, når det kommer til at bruge så stor en enhed som telefon. For ja, det ser ret vild ud, når man holder Xperia Z Ultra op til øret.

Se masser af billeder af Sony Xperia Z Ultra her.

 

Sony Xperia Ultra Z – fakta

Mål: 179.4 x 92.2 x 6.5 millimeter

Vægt: 212 gram

Skærm: 6,4 tommer, TFT, 1920 x 1080 pixel

Styresystem: Android 4.2 (Jelly Bean)

Processor: Snapdragon 800, 2,2 GHz quad-core

Kamera: 8 megapixel, Exmor RS for mobile-sensor, 16 x digital zoom, HDR (billed og video), geotagging, ansigtsgenkendelse, billedstabilisator

Videosamtalekamera: Ja, på 2 megapixel, kan filme i 1080p-opløsning

RAM: 2 GB

Intern hukommelse: 16 GB, plads til hukommelseskort op til 64 GB (microSD)

Batteri: 3.000 mAh

Opkoblinger: 3,5 mm jackstik, LTE/4G, DNLA, Bluetooth v4.0, NFC, aGPS, microUSB, Wi-Fi, Wi-Fi Hotspot

Øvrigt: Hårdfør med IP55- og IP58-klasssificering.

I butikkerne: Q3 2013.

Pris: Endnu ukendt, men den bliver ifølge Sony “dyrere end Xperia Z”.