Logitech Bluetooth Speakers Z600 – se pris

De sidste nye stereohøjttalere fra Logitech byder på trådløs forbindelse for op til tre enheder på samme tid.

Logitech Bluetooth Speakers Z600 – se pris

Logitech præsenterer nu nye stereohøjttalere, Logitech Bluetooth Speakers Z600.

Det er trådløse højttalere, som de selv fremhæver passer godt sammen med Mac og Ultrabook-computere.

Det er muligt at have tre enheder aktive på samme tid. Og det skulle være lige så enkelt at skifte mellem enhederne, som det er at trykke den ene på pause og trykke afspil på den anden, lover Logitech.

Se billeder her af Logitech Z600

”Logitech Bluetooth Speakers Z600 er designet til at minde om et kunstobjekt med sine former, materieler og farver, der passer ind i moderne rum og dermed kompletterer udseendet af de ultratynde bærbare computere,” siger Charlotte Johs, global Logitech vice president for branding af pc-tilbehør.

Lydmæssigt lover Logitech klar og veldefineret med Z600, uanset om man lytter til musik, ser film eller spiller. Tre drivere i hver højttaler skulle sikre god akustik i ethvert rum.

Kontrolknapperne på Z600 er også integrerede komponenter i designudtrykket. Hele toppanelet på den højre højttaler er en berøringsfølsom touch disc. Når man skal skrue op eller ned for lyden, lader man sin finger følge højttalerens runding. De andre funktioner som power, bluetooth-parring og 3,5 mm input er skjult bag på.

Også strømkablet blevet designet som et specielt fladkabel, der løber mellem højttalere og strømforsyningen, så man undgår uskønne, sammenfiltrede kabelbunker på bordet.

Sammen med Z600 er der inkluderet en ’transceiver’, der skulle sikre ”den bedste oplevelse sammen med computerne”.

Forbindelse via ’native’ Bluetooth kan være en mulighed, men nogle computere tillader ikke lydstreaming eller skift mellem enheder. Den inkluderede USB-bluetooth transceiver giver også mulighed for at skabe trådløs forbindelse til computere, som ikke understøttes af Bluetooth. Desuden kan man forbinde højttalerne til enhver computer med et 3,5 mm stik.

Find test af meget andet tilbehør til smartphones her.

Logitech Bluetooth Speakers Z600 er i butikkerne i løbet af august. Vejledende udsalgspris inklusive moms er 1.399 kroner.