Microsoft har præsenteret Windows Phone 8.1 – se de mange nyheder her
Microsoft er nu i gang med sin årlige udviklerkonference Build i San Francisco.
Her blev det afsløret, at både Windows Phone 8.1 og Windows 8.1 vil være klar i dag, men dog kun til udviklerne.
Målet med Windows Phone er at gøre det mere personligt, og en måde at komme i mål med det er med Action Center. Den funktion minder om Androids notificeringspanel, hvor man trækker ned øverst fra skærmen og så kan man se forskellige informationer. Det samme gør man med Action Center. Her kan man se beskeder fra mails, Facebook og så videre.
Man kan også komme til hurtigindstillinger og flytilstand direkte fra Action Center.
Man vil også fremover kunne tilpasse låsskærmen, så den ganske enkelt bliver mere interaktiv. Microsoft viste en app frem, der hedder Diagonal, som blandt andet viser uret med en slags diagonal animation.
Se de tre nye fra Nokia: Lumia 930, Lumia 630 og Lumia 635!
Live Tiles har også fået en opdatering, så de kan strækker sig over tre kolonner.
Det er også muligt at vælge baggrund på startskærmen.
Microsoft kommer også med en digital assistent med Windows Phone 8.1. Den hedder Cortana og den sine informationer direkte fra Bing. Af funktioner, man kan med Cortana er at lave et opkald, sende sms’er, lave noter og kalendernoteringer samt booke møder. Også indstille alarm og foretage søgninger kan man få Cortana til ved bare at tale med den.
Jo mere man bruger Cortana, desto klogere bliver den på dig, forklarer Microsoft. Cortana kan for eksempel spørge, om den skal gemme flyruten for dig, som den fandt i mail-boksen. Så kan du svare ja eller nej, og ud fra det vil de digitale assistent så vide, om den skal spørge om noget lignende næste gang.
Microsoft demonstrerede selv, hvordan man kan finde restauranter ved at spørge Cortana. Så bruger assistenten Bings kort og anbefalinger. Man kan også spørge, hvordan det gik med dagens fodboldkamp og så få svar på det.
Microsoft antyder også, at Cortana kan integreres med Facebook uden dog at gå i detaljer.
Windows Phone 8.1 får også enterprise VPN og understøtter også s/mime-kryptering. Når du sender en besked fra telefonen, kan du vælge, om den skal krypteres. Det kan være rigtig godt, når du skal sende følsomme informationer.
En anden nyhed er, hvordan vedhæftede filer håndteres. Man kan indstille, så bestemte filer ikke kan hentes ned lokalt. IT-afdelingen har også mulighed for at fjernadministrere i en særskilt Workplace-del på telefonen. Det indebærer blandt andet, at de kan fjerne alle business-specifikke apps fra enheden. Det gælder ikke kun apps, men også dokumenter, VPN-opkobling og andet der er koblet op til Workplace-afdelingen på enheden.
Windows Phone Store har også fået et nyt design i Windows Phone 8.1. Når du åbner den nye app, så kommer du direkte til en side med udvalgte apps. App-butikken kan nu også sortere i kategorier, bedst sælgende, med populære apps og nye apps.
Der kommer også en ny kalender med Windows Phone 8.1. Den fungerer heller ikke særlig godt nu, hvor det blandt andet er umuligt at se, hvad man skal i månedsoversigten.
Battery Saver, Data Sense og Storage Sense er også blevet forbedret og så er det også kommet en ny funktion med, nemlig Wi-Fi Sense. Kort fortalt skulle den hjælpe til med at drage nytte af gratis Wi-Fi-netværk. Det bør betyde, at Microsoft ved, hvilke netværk omkring en, der er gratis og stabile.
Se de tre nye fra Nokia: Lumia 930, Lumia 630 og Lumia 635!
Med Windows Phone 8.1 vil Wi-Fi Sense automatisk koble en op til nettet via gratis Wi-Fi, når det er muligt.
Shape Writing er en ny mulighed i Windows Phone 8.1, der minder meget om den måde, som Swype fungerer på.
Den nye Universal Windows Apps er også blevet præsenteret og den er smart for udviklere, da de nu kan bruge den samme kode til at lave apps til pc, telefon og tablet.