Samsung afslørede Galaxy S4 Mini på nettet

Samsung Galaxy S4 Mini var for en kort tid at finde på Samsungs app store – sommerlanceringen er dermed så godt som sikker.

Samsung afslørede Galaxy S4 Mini på nettet

Det er stadig ikke officielt fra Samsungs side, men alt har i lang tid peget på, at Samsung ville komme med en mindre og billigere variant af Samsung Galaxy S4. Forleden kom vi så så tæt på en bekræftelse som man kan komme, uden at Samsung dog har meldt det officielt ud.

Samsung Galaxy S4 Mini gjorde nemlig kort entre på Samsungs app store, hvilket en kvik bruger opsnappede og tog screen shot af, inden den blev fjernet igen. Det er dermed så godt som sikkert, at Galaxy S4 Mini kommer nu her i sommermånederne.

Galaxy S4 Mini bliver som navnet antyder en mindre version af den populære Samsung Galaxy S4, der I løbet af de første fire uger solgte 10 millioner eksemplarer.

Den mindre version bliver også billigere, hvilket formentlig vil hjælpe til med at få endnu flere brugere ind i Samsung-folden.

Telefonen forventes at få en skærm på 4,3 tommer og et kamera på 8-megapixel. Det bliver spændende at se, hvor mange funktioner Galaxy S4 Mini får sammenlignet med den uhyrlige mængde funktioner, som Galaxy S4 er udstyret med – desværre så mange, at den blev lidt en rodebutik brugermæssigt. Du kan læse test af Galaxy S4 her.

Opdateringer på sagen

Fortællingen gik sin videre gang. Redaktionen fulgte op på sagen. 23/4/2013 gik vi videre med en vinkel på Supertest: 8 smartphones til lavpris – Du kan læse den her. Sidste ord er ikke skrevet. Se de seneste nyheder her.