Sony VAIO Fit 11A – laptop med tablet-tilbøjeligheder
Sony VAIO Fit 11A kan bruges som både en ultra-mobil laptop og en tablet til dagligdagen, lover Sony.
Skærmen er 11,6 tommer og enheden har blandt andet den seneste generation af Intel-processorer. Skærmen har også Sonys egen skærmteknik TRILUMINOS i fuld HD, som skulle sikre mere naturlige farver. Opløsningen er på 1920 x 1080 pixel.
Computeren kører med Windows 8.1 og har 4 GB RAM og 128 GB hukommelse. Der er også frontkamera til videochat, USB 3.0, Bluetooth 4.0, HDMI, stereohøjttalere og NFC blandt funktionerne.
Den måler 198 x 16,5-19 x 285 millimeter og vejer cirka 1,28 kilo med batteri.
Man kan selvfølgelig bruge computeren som computer, men man kan også bruge den som tablet til apps eller til at tegne skitser og tage håndskrevne noter på med en trykfølsom stylus-pen.
Sony har smidt “VAIO Inspiration Suite” med ind i Sony VAIO Fit 11A. Den består af en række apps med fokus på produktivitet.
Med VAIO Clip kan du klippe billeder fra nettet ind i dine dokumenter eller præsentationer, mens VAIO Paper gør det muligt at få dine tanker skrevet ned enten med Digitizer Stylus eller med dine fingre – og så dele det hele i skyen.
VAIO Fit 11A kommer desuden med Adobe Photoshop Elements 12 preinstalleret.
Pris og tilgængelighed
Den nye Sony VAIO Fit 11A multi-flip-pc er tilgængelig fra februar 2013. Vejledende udsalgspris er 6.000 kroner.
Stylus-pennen følger med enkelte modeller og fås desuden som tilbehør.