Tips til lavere mobilregning på ferien

Du kan hurtigt få en skyhøj mobilregning, hvis du taler og surfer løs med din mobil eller tablet i udlandet. Dansk sikkerhedsfirma giver her en række råd til, hvordan du kan holde regningen på en minimum.

Tips til lavere mobilregning på ferien

Er du bange for at komme hjem til en skyhøj telefonregning efter at du har haft din smartphone eller tablet med på ferien i udlandet?

Hvis du tager dine forholdsregler, er der ikke noget at frygte. Sikkerhedsekspert Janus Rægaard Nielsen fra det danske antivirusfirma www.mysecuritycenter.com giver her 10 tips til, hvordan du får den bedste oplevelse med dine mobile enheder på rejsen.

1. Hvis du downloader Lonely Planets app, der bl.a. har offline bykort og beskrivelser, kan du på flyrejsen planlægge, hvad du skal se, mens du er undervejs.

2. Dobbelttjek inden rejsen, at automatisk data-roaming er slået fra (både på din smartphone og tablet, hvis den kører på 3G-net), så du selv kan bestemme, hvornår du vil på nettet. På den måde roamer forskellige apps ikke, uden du er klar over det.

3. Skal du finde vej, kan du indlæse kort via Wi-Fi, inden du forlader hotellet. Lokalitetstjenesten på enheden fungerer stadig, selvom data-roaming er slået fra.

4. Vær varsom med at slå data-roaming til uden for Wi-Fi-områder, når du rejser udenfor EU. Her er både data- og opkaldstaksterne ekstremt høje, så som udgangspunkt anbefales det kun at bruge sine enheder på Wi-Fi udenfor EU.

5. Når du rejser indenfor EU, er der mindre grund til at være nervøs. En EU-vedtægt fra 2012 gør, at samtlige teleselskaber skal opfylde de fastlagte maksimumspriser. Et opkald til telefoner indenfor EU koster 2,70 kr. pr. minut, mens det kun koster 0,75 kr. pr. minut at modtage et opkald. Det bliver ifølge aftalen endnu billigere at bruge sin telefon på EU-netværk allerede i juli 2013 og juli 2014. En sms vil således koste 75 øre at sende per 1. juli 2013.

6. Flyt din email-app til den sidste side på din skærm, så du ikke automatisk kommer til at åbne den. Dataprisen pr. megabyte indenfor EU ligger på 6,52 kr. på nuværende tidspunkt, men henter din smartphone eller tablet mails ind med vedhæftede filer, kan det blive en dyr fornøjelse. Allerede fra og med juli 2013 falder prisen dog til 4,19 kroner. Fra 1. juli 2014 falder prisen helt ned til 1,86 kroner.

7. Uanset hvor i verden du befinder dig, så vær forsigtig med at koble dig på offentlige netværk, især dem uden sikkerhedskode. Det er forholdsvist nemt for hackere at opsnappe dine fortrolige oplysninger og i værste fald stjæle dine penge.

8. Download en sikkerheds-app både på din smartphone og tablet, så du er bedre beskyttet, hvis du mister dem. De fleste sikkerheds-apps kan lokalisere enhederne samt fjernblokere og slette vigtige filer.

9. Brug altid et password, som består både af tal og bogstaver, så det tager længere tid for uvedkommende at låse dine enheder op.

10. Sørg altid for at lave backup af alle de filer, emails og billeder, som kun ligger på dine mobile enheder, inden rejsen. Hvis uheldet er ude, ligger de som sikkerhedskopier på en ekstern harddisk eller i skyen.

 

 

 

 

 

Efterfølgende om emnet

Der blev stadig hvisket i krogene. Steen Jørgensen valgte at gå videre med sagen. 7/6/2013 pustede redaktionen nyt liv til historien med artiklen; Deezer test: Alternativet til Spotify og Wimp er grimt men har masser af musik – Artiklen kan læses her. Seneste nyheder om Tablet ser du her..