Droner giver massive besparelser ved serviceomkostningerne til vindmøller

Hvert år bliver der brugt 7,5 milliarder på vedligehold af vindmøller - nyt drone-projekt forventes at kunne reducere de omkostninger med 70 procent.

Droner giver massive besparelser ved serviceomkostningerne til vindmøller

Ved hjælp af droner kan man komme tæt på vindmøller og inspicere behovet for reparationer. Et nyt projekt vil udvikle et banebrydende inspektionssystem til vindmøller, der sigter mod at fuldautomatisere inspektion, klassificering og rapportering af skader med høj præcision i 3D.

 

Billigere og mere sikker vedligehold af vindmøller med droner

 

Systemet forventes at kunne spare op mod 70 procent af serviceomkostningerne, og Innovationsfonden har investeret 14 millioner kroner i projektet.

På verdensplan bruges der årligt 7,5 milliarder kroner på inspektion af vindmøller. De traditionelle metoder til inspektion af vindmøllevinger, for eksempel med nedfiring af inspektører i reb eller manuel fotografering og rapportering er både farlige, tidskrævende, omkostningstunge og ineffektive.

Se også: Fordele ved droner

 

Droner vil forbedre dansk konkurrenceevne for vindmøller

Særligt offshore-vindenergi, hvor Danmark er i front, er ramt af høje omkostninger til drift og vedligehold, som er en væsentlig del af omkostningen på vindenergi. Det er derfor vitalt at nedbringe disse omkostninger, og her kommer det drone-baserede nye system branchen til undsætning.

“Vi har enorme forventninger til dette nye system, som kan revolutionere måden at inspicere og rapportere vindmølleskader på gennem en fuldautomatiseret intelligent proces med geometrisk dokumentation i 3D. Omkostningsbesparelsen og vækstpotentialet er enormt og vil markant forbedre konkurrenceevnen, særligt for offshore-vindenergi”, siger Lars J. Frost, projektleder fra EasyInspect.

Se også: Nyheder om droner