Overvågningskamera – test af My D-Link Home Motion sensor

D-Link satser på ny på det smarte hjem, men ikke alt er, som det skal være derude.

Overvågningskamera – test af My D-Link Home Motion sensor

D-Link var tidligt ude med overvågningskameraer, der kunne kontrolleres via mobilen. Hovedindstillingerne skulle stadig foregå via en computer, men de var helt klart bedst på markedet på det tidspunkt. Ud over nogle opdaterede kameraer, er der ikke sket ret meget fra deres side – før nu.

My D-Link Home hedder deres nye satsning, der i første omgang består af to kameraer (de gamle er selvfølgelig ikke kompatible), et stik og en bevægelsessensor.

Læs også vores test af D-Links wifi opkoblede stikontakt.

Lille praktisk sag rent fysisk

Netop bevægelsessensoren, eller Wifi Motion Sensor, hvis vi skal gå i detaljer, er en ret lille og praktisk sag rent fysisk, der fylder lidt mere end et almindeligt stik (med lidt god vilje kan der altså også sidde et andet stik ved siden af, selvom det kræver lidt møven rundt).

Overvågningskamera - test af My D-Link Home Motion sensor Overvågningskamera Overvågningskamera

 

Store Android-problemer

At komme i gang med det hele er i teorien enkelt. Vores router ville imidlertid ikke kendes ved en let sammenkobling via WPS, og ingen af vores Android-telefoner ville være med på banen, da vi forsøgte at indstille det manuelt.

Bedre gik det med den manuelle del via iPhone, hvor der uden tvivl er arbejdet mest med udviklingen af appen. Til iOS er My D-Link Home-appen både ret hurtigt og rimelig fejlfri, mens Android-varianten virker meget langsom og giver en del fejlmeddelelser i tide og utide og synes, at appen skal genstartes (hvilket ikke altid hjælper).

Overvågningskamera - test af My D-Link Home Motion sensor Overvågningskamera Overvågningskamera

 

Prisguide: Find den bedste mobil til billig pris

 

Enkel navigering

Godt i gang fungerer bevægelsessensoren derimod, som den skal, og appen er ret enkel at navigere rundt i, selvom placeringen af knapper og forskellige skemalægninger er lidt underligt udformet.

Som enkeltstående enhed har du egentlig kun valget at få en notificering i mobilen, hvis der sker noget, men med flere enheder kan du koble dem sammen i et skema, så en lampe for eksempel tænder, hvis der bliver opfanget bevægelse.

Et større overblik over omverden i form af tredjepartstjenester eller kobling til andre systemer er der derimod ikke på nuværende tidspunkt.

Læs mere om det opkoblede hjem.

 

D-Link My D-Link Wifi Motion Sensor

Type: Wi-Fi koblet bevægelsessensor
Kompatibilitet: Internet, iOS, Android
Rækkevidde: 8 meter
Pris: ca. 250 kroner
Karakter: 5/10