Billeder: Nexus 5 i skrigende rød – snart klar til Danmark

Nexus 5 i skrigende rød rammer snart de danske butikker. Se den på billeder her.

Billeder: Nexus 5 i skrigende rød – snart klar til Danmark

Google Nexus 5, der er lavet af LG, kan lige nu købes i farverne sort eller hvid i Danmark.

Men er man til lidt mere festlige farver, så er der godt nyt. Den kommer nemlig til Danmark i skrigende rød farve. Det skulle ske i slutningen af marts, altså om nogle ganske få uger.

Personligt har jeg aldrig set en smartphone i så heftig en farve, men da jeg fik fingre i den på MWC 2014 skilte den sig markant ud fra alle andre telefoner alene på grund af farven – den er virkelig iøjnefaldende!

Prisen bliver den samme som for de andre Nexus 5 modeller, det vil sige omkring 3.600 kroner uden abonnement.

Da vi testede Nexus 5 i december, udråbte vi den til at være blandt de absolut bedste smartphones på markedet lige nu.

Se priser for Nexus 5 inklusiv abonnement.