Porsche Design Huawei Mate 9 pris specs

Huawei Mate 9 er kæmpe stor og har kraftfuldt batteri

De seneste måneder har der været mange rygter om Huawei Mate 9 og vi har alene på baggrund af forgængeren Mate 8 glædet os rigtig meget til at se Huawei Mate 9 – og nu er den endelig lanceret.

Som ventet er der tale om en stor mobil med skærm på 5,9 tommer med fuld HD-opløsning – 1920 x 1080 pixel. Vægten siger 190 gram.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Mate 9 er en kraftfuld sag

Styresystemet er Android 7.0 og det drives af Huaweis egen processor HiSilicon Kirin 960 og 4 GB RAM – det burde garantere en hurtig brugerflade med mindre Huawei har plastret den til med alle mulige widgets og tjenester.

Huawei forklarer, at softwaren er optimeret til at tilpasse sig den enkelte brugers brug af mobilen for at give den optimale udnyttelse af processoren – dermed vil den også opleves som en hurtig mobil, når den først har et par år på bagen.

Den indbyggede hukommelse er på 64 GB (styresystemet optaget formentlig 10-12 GB af den plads), og der er plads til et hukommelseskort med op til 256 GB hukommelse.

Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer

Voldsomt batteri med hurtig opladning

Batteriet er på 4.000 mAH, hvilket gør det stort og med funktionen SuperCharge skulle man kunne lade batteriet op fra 0 til 100 procent på 90 minutter.

Mate 9 skal lades op med en USB Type-C oplader.

Se også: Mobiltelefoner med lang batteritid

Dual kamera

Huawei Mate 9 har to kameraer, et på 20 megapixel og et på 12 megapixel med optisk billedstabilisering og blænde 2.2. Det er Sony og Leica, der står bag kameraet i Mate 9.

Til selfies finder vi et kamera med 8 megapixel og blænde 1.9 – dermed er selfie-kameraet på fronten faktisk bedst egnet til at tage billeder med i mørke uden brug af fotolys – i hvert fald på papiret.

Se også: Bedste pris på Huawei mobiler

Fingeraftryksscanner på bagsiden

Der er også en fingeraftryksscanner på Huawei Mate 9 – den sidder på bagsiden lige under kameraet.

Den placering har Huawei tidligere benyttet sig af, men personligt er den ikke optimal for mig – den bedste placering for en fingeraftryksscanner er på siden af telefonen.

Se også: Test af Huawei mobiler

Pris og salgsstart for Huawei Mate 9

Huawei Mate 9 kommer i farverne grå, sølv, champagneguld, brun, hvid og sort.

Der er endnu ikke sat en dansk pris eller salgsstart på Huawei Mate 9. Der er sat en pris på i euro, og den lyder på 699 – dermed kan vi regne med en dansk pris omkring 5.500 kroner.

Vi satser stærkt på, at Mate 9 er klar til salg i løbet af november.

Huawei Mate 9 kommer også i en særlig Porsche Design Huawei Mate 9 udgave til over 10.000 kroner.

Se også: Nyheder om Huawei