Se 1007 robotter slå verdensrekorden i synkrondans

Robotter kan også det der med at slå verdensrekorder, det er ikke kun forbeholdt mennesker i kød og blod til OL.

I Rio blev den ene verdensrekord efter den anden slået, men der er andre der kan; disse robotter har slået en verdensrekord – i dans.

I slutningen af juli ved Qingdao Beer Festival i Shandong i Kina stillede 1007 robotter sig op for at blære sig med deres dansemoves og slå Guiness-rekorden i flest robotter, der danser samtidig.

Se også: Robotter og tingenes internet

1007 robotter styret af én smartphone

Bag det hele stod Ever Win, en kinesisk hardwareproducent, og til rekordforsøget var 1007 QRC-2 robotter på hver næsten 44 cm kontrolleret af en enkelt smartphone for at danse synkront uden at falde.

Det stod på i et minut og dermed slog de den tidligere rekord, hvor blot 540 robotter viftede med bagenden synkront. Og det ser faktisk meget sødt ud, på ingen måde så dommedagsuhyggeligt som man kunne frygte.

Se også: Nyheder om Internet of things