7 nye funktioner du skal kende i iOS 10 som Apple ikke nævnte
Ved WWDC 2016 præsenterede Apple flere nyheder til iOS 10 – ja Apple kaldte selv opdateringen for the mother of all updates.
Apple fortalte selv om en række nyheder, men ikke dem alle. I takt med at udviklere er begyndt at skrive om de forskellige nye funktioner, har vi samlet nogle af dem sammen her.
Se også: Den billigste iPhone 6S
Slet præinstallerede iOS-apps
Med iOS 10 bliver det muligt at fjerne præinstallerede iOS-apps, det er noget, der længe har været savnet og nu har Apple altså lyttet til brugernes ønske.
Live Photo stabilisering
Live Photo er faktisk en fiffig kamera-funktion, men ofte er de ultra korte videoer list rystede. Google lancerede faktisk for nylig Motion Stills til at stabilisere Live Photos, men nu kommer Apple også med samme funktion – det manglede da sådan set også bare.
Se også: Guide til iOS 10
Hvem har læst beskeder?
Med iOS 7 blev det muligt at kunne se, om ens beskeder i Beskeder-appen var blevet læst. Med iOS 10 kan man gøre det mere målrettet mod enkelte personer eller specifikke grupper.
Se også: Tips og tricks til iOS 10
Ny lyd til tastaturet
Tastaturet har fået en lidt anderledes lyd på iOS 10 og det lyder faktisk lidt underligt.
New iOS keyboard sound is weeeirdhttps://t.co/c4HxZDZfuQ
— Owen Williams ⚡️ (@ow) 13. juni 2016
RAW foto redigering
Fremover kan man tage billeder i RAW-formatet og redigere dem i dette format. Dog kan iPhone i dag ikke tage billeder i RAW-format, så noget tyder på, at det er en funktion, der kommer i iPhone 7.
De fleste topmodeller med Android kan tage billeder i RWA-format. RAW-format er især skattet af professionelle fotografer, da filer ikke er komprimerede og derfor giver lagt bedre muligheder til efterredigering.
Optimering af hukommelse
Med iOS 10 kommer der en Optimer hukommelse-funktion. Den foreslår at fjerne musik, man ikke har hørt i lang tid på ens iPhone, iPad eller iPod Touch.
Uendelig mange Safari-faner
I dag kan man have gang i op til 36 faner i Safari, men med iOS 10 kan man få uendeligt mange.
Opfølgning:
Her følger vi op med den seneste udvikling om temaet. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 3/6/2016 fulgte redaktionen op med artiklen om Apples andel af mobilmarkedet falder, Android skyder i vejret – Klik her og læs artiklen.. Der er stadig liv i emnet. Læs seneste nyt om iPhone..