Nyt tiltag: Sådan tvinger Apple brugerne til højere sikkerhed med iOS
Vi er vilde med sikkerhed på vores smartphone, hvilket er grunden til, at vi har funktioner som to-faktor-autentificering, fingeraftrykslæsere, irisscannere, kryptering og så videre.
Men sikkerhed kan også blive for meget af det gode og i sidste ende føre til ineffektivitet.
Se også: Sammenlign priser på iPhone 6
Indtast sikkerhedskode oftere
Og det er nok der, vi er ved at være med iOS 9s seneste sikkerhedsopdatering. Så er du iPhone-ejer og oplever at blive bedt om at taste din adgangskode i tide og utide, er det altså bare derfor og ikke fordi der er sket noget mystisk med din telefon.
Det er simpelthen en del af de nye sikkerhedsregler i den seneste iOS 9-opdatering.
Har du ikke brugt din iPhone eller iPad i otte timer, eller hvis du ikke har tastet adgangskoden de sidste seks dage, skal du taste adgangskoden ind igen. Så bruger du Touch ID, skal du regne med at skulle taste adgangskoden hver sjette dag. Den del giver sådan set meget god mening, men det med de otte timer er lidt fjollet.
Hvis du er på arbejde hele dagen uden adgang til din telefon, eller hvis du har fået en god lang nats søvn, så er det altså bare med at komme i gang med adgangskoden. Men okay, det forbedrer sikkerheden, så alle iPhone-ejerne må nok bare affinde sig med det.
Se også: Test af iPhone SE