iPhone i farven Jet Black har et stort problem med ridser – Apples svar: Brug et cover!
Den nye iPhone er ude og mange er imponeret over, hvad Apple har vist os. Der kom mange fine opdateringer i forhold til forgængeren og en af dem er også de nye farver.
En af de farver, der skilte sig ud, var farven Jet Black. Med sit skinnende glas, der er blevet pudset og plejet på kinesiske fabrikker, har det givet iPhone 7 et nyt look – men. Der er lige en meget vigtig ting, man skal vide, før man bestiller den.
Se også: Priser for iPhone 7
iPhone 7 Jet Black viser let ridser
Nogle skarpe øjne på sociale medier har spottet et svar fra Apple omkring Jet Black farven og dens smukke ydre. Problemet er, at selvom glasset på bagsiden er lige så stærkt, som man kan forvente, så er det altså meget modtageligt over for ridser.
Apple skriver selv i svaret: “Dens overflade er lige så hård som andre anodiserede Apple-produkter, med sin høje glans kan den dog vise fine mikro-ridser med brug. Hvis du er bekymret for dette, så anbefaler vi, at du bruger et af de mange covers til din iPhone”.
Se også: iPhone 7 – specifikationer og funktioner
Problem for dem, der vil have flot iPhone
Er et kæmpe problem? Måske ikke, men mange kan godt lide, at deres telefon ser flot ud og her kan mange små ridser give folk en mindre hovedpine.
Se også: Nyheder om iPhone 7
Opdatering:
Redaktionen kunne ikke gøre andet end at følge op på fortællingen. Steen Jørgensen gik et skridt videre. Allerede d. 8/9/2016 gik redaktionen videre med artiklen Det mest alvorlige problem ved lightningstik på iPhone 7 – Du kan læse den her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt om sagen..