Så er det officielt: Apple lancerer iPhone 7 den 7. september
S å er det endelig officielt. Apple lancerer iPhone 7 den 7. september. Eller bliver det iPhone 6SE? I hvert fald forventer hele verden, at Apple kommer med en ny iPhone den 7. september, da de netop har sendt invitationer ud til et event på denne dato.
På invitationen står der kort og godt: “See you on the 7th.”
Se også: Priser for iPhone 7
Nyt om iOS 10 udrulning
Vi regner også med, at der kommer opdatering af Apple Watch og iOS 10 vi får formentlig også flere detaljer om iOS 10 – specielt hvornår iOS 10 ruller ud.
Det har selveste Barbara Streisand, ja, hende!, fortalt vil ske den 30. september efter hun har talt med Tim Cook om sagen.
Se også: iOS 10 – nye funktioner
Forventninger til iPhone 7 den 7. september
Det er femte gang, at Apple afholder event tidligt i september og der kommer formentlig heller ikke de store overraskelser til iPhone 7 eller iPhone 6SE, som den også kan blive kaldt, mener en del.
Antennelinjerne kan blive rykket og gjort mindre synlige, en ny farve kan komme til, Space Black, og 4,7 tommer versionen af iPhone 7 ventes at få optisk billedstabilisering. Den største nyhed kan være en sur en af slagsen for mange, da Apple angiveligt skulle have planer om at fjerne jackstikket for i stedet at gøre plads til headset med Lightning-stik.
Apple plejer gerne at slutte iPhone-lancering af med et festligt indslag – det bliver spændende at se, om det bliver Barbara Streisand, der slutter festen af den 7. september!
Vi dækker selvfølgelig eventet den 7. september her på mobil.nu.
Se også: Rygter om iPhone 7