Test af Apple TV – Nej Apple, der er ikke tale om en revolution

Apple TV får understøttelse af apps, ny fjernbetjening og skal revolutionere verden. Men kan det virkelig passe?

Test af Apple TV – Nej Apple, der er ikke tale om en revolution

Apple TV er endelig blevet opgraderet med en lidt sjovere chip, mulighed for at installere apps og en ny fjernbetjening. Det er lige det, mange har håbet på i årevis.

Efter Steve Jobs-biografiens berømte citat, hvor Jobs påstår at have knækket ”det”, når det kommer til TV, troede mange, at det drejede sig om et separat TV fra Apples side. Da det for nogen tid stod klart, at Apple var klar til næste skridt for selskabets ”hobbyprojekt” Apple TV, antog mange, at det var nu, det berømte Jobs-citat ville vise sig.

Se også: De bedste tilbud på iPhone

Fed touchpad

Med tanke på, hvor tynde, Apple kan lave iPhones, forekommer det nye design til Apple TV ærlig talt ret grimt. Heldigvis handler det om en stadig ret lille enhed, der ikke behøver at leve på dets eget design.

Mere synlig er i stedet fjernbetjeningen, der er lavet helt om i denne udgave. Den gamle IR-fjernkontrol er erstattet med Bluetooth, der oplades via Lightning-port og den har såvel bevægelsessensor som touchpad indbygget.

Netop touch-pad kan vi hurtigt konstatere er det allerbedste ved det hele. Det kan lyde lidt underligt, men kalibreringen af touchpaden er lavet, så du oplever en slags modstand mellem dine strøg på den og det, der vises på skærmen. Det giver en fantastisk god fornemmelse ved navigering, der på alle måder overgår alle former for bevægelses- eller touchpad-styring, vi tidligere har oplevet i TV-sammenhænge.

Det skal også nævnes, at den gamle Apple TV-fjernkontrol stadig fungerer til den enklere styring.

Som styring i menuer fungerer fjernbetjeningen udmærket, men vi er ikke helt sikre på de andre dele. Helt fornuftigt er det dog ikke. Apple syntes, at et almindeligt skærmtastatur var for logisk og har i stedet implementeret en ny måde at skrive på, der mest virker ulogisk og tager længere tid.

anmeldelse og test af apple tv pris

 

Apps uden omtanke

Apple TV understøtter nu apps, hvilket på Apple-sprog betyder komplet revolution… selvom TV-producenter og forskellige medieafspillere har haft det et godt stykke tid nu, senest i form af Googles Nexus Player.

Udover en større flora af streamingtjenester giver dette selvfølgelig adgang til spil og nye muligheder.

Spil styres ved hjælp af den nye fjernbetjening eller ved hjælp af gamepads fra en tredjepartsproducent. Det sidste har vi dog ikke kunnet teste, men vi kan konstatere, at det helt sikkert er nødvendigt for at kunne spille ordentligt, hvis man har gang i et spil som Oceanhorn.

Enklere spil, der styres med bevægelse, fungerer dog bedre med fjernbetjeningen.

Problemet er, at der stadig kun er ganske få apps. Når det kommer til videostreaming, er de mest almindelige klar til dig, men ikke ligefrem noget nyt og ophidsende.

Se også: Guides og test af tilbehør fra Apple

 

Rigtig god søgefunktion i Apple TV

Desto bedre er den universelle søgefunktion, hvor du kan søge efter film direkte i hovedmenuen og få resultater frem fra alle tilsluttede tjenester, der understøtter funktionen.

Udover den fantastiske touch-fornemmelse, er søgefunktionen helt klart det, der er værd at fremhæve ved Apple TV.

Et tredje aspekt af appene er ifølge Apple nye muligheder, blandt andet for shopping. Udover at app-udbuddet er meget lille, kan vi desværre ikke påstå, at shopping-appene til Apple TV egentlig adskiller sig fra de tilsvarende til iPhone.

Som sagt er det touch-styringen af menuer, der er rigtig godt lavet, og en app-overskridende søgefunktion er mindst lige så fantastisk.

 

Nå-fornemmelse efter endt test af Apple TV

Med et selskab som Apple i ryggen bliver situationen for appene nok også forbedret en hel del. Samtidig kan det ikke påstås, at det, Apple leverer med Apple TV,  sætter nye standarder for, hvordan sådan en tv-boks skal fungere og tilbyde af muligheder sammenlignet med andre producenter eller Smart TV-producenter.

 

Jeg sidder lidt med en ”nå-fornemmelse” efter endt test af Apple TV. Lidt som om, Apple fik presset noget lidt for hurtigt ud for at kunne sige, at de har noget nyt, uden rigtig at tænke over, hvad det nye skulle tilbyde. En adfærd, der ikke er særlig Apple-agtig, men som vi har set gentagende eksempler på hen over året.

Apple TV

  • Mål: 98 x 98 x 35 mm
  • Vægt: 425 gKapacitet: 32 eller 64 GB
  • Opkobling: Wi-Fi, ethernet, Bluetooth, IP, USB-C, HDMI 1.4
  • Maksopløsning ud: 1080p
  • Lydformat: HE-AAC (V1), AAC (16 til 320 Kbit/sek), beskyttet AAC (fra iTunes Store), MP3 (16 til 320 Kbit/sek), MP3 VBR, Audible (formaterne 2, 3 og 4), Apple Lossless, AIFF same WAV; Dolby Digital 5.1 og Dolby Digital Plus 7.1
  • Hjemmeside: www.apple.dk
  • Pris: 1.399/1.799 kroner (32/64 GB)

Karakter: 6/10

Se også: Test af tilbehør til Apple